for¡kællinge
for¡kære| for¡kællinge | for¡kære |
adj. _ med sideformen for¡kælnet. _ 2.led: (l/Ï K 4.8:) ´¡kjæÏeµèt alm.; ´¡tjæleµt Vends, $Læsø; ´¡kjaÏeµèt $Darum, SønJy (dog ´ÁkjæÏèµèt $Løjt); også *´kjælnet Sydjy; også *´kjalnet SønJy´N.
[egl. ptc. af for¡kællinge; sideformen skyldes formentlig forenkling af konsonantgruppen ´Ïµ´ > ´Ïn´; NJy (± Han), MØJy´NØ, Djurs´V, Midtjy´S (dog kun spredt i ´SV) og Sydjy (dog kun spredt i ´NV), Sønderjy nord for rigsgrænsen (±SØ, og ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne), spor. i øvrige Østjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= forkælet. så kom saluten ¨ "Do er S(ateme) så fortjælingt do ins ka tråk å stå (du er S. så forkælet du ikke kan flytte dig fra stedet, hvor du står). EAnd.BE.35. Han va så fokjælnet, te han knap vist hva bien han sku sto o (= at han knap vidste, hvad ben han skulle stå på). LBælt.
| for¡kællinge | for¡kære |
| Sidens top | |