for¡kælet

for¡kællinget

for¡kællinge

verb.

[spor. i Østjy, SVJy og SønJy (±S, ±SØ)]

= forkæle. Hon ka da la wær mæ aa fortjælling Bøn, såent de int lærer aa bestel nue = hun kan da lade være med at forkæle børnene, så de ikke lærer at bestille noget. Vends.

for¡kælet	for¡kællinget
Sidens top