for¡kyst
for¡kællinge| for¡kyst | for¡kællinge |
adj. _ med sideformen for¡kæleret. _ 2.led: »kort (med noter), jf. også K 6.1; (desuden flg. spredt optegnede former:) ´¡kjæ·Ïèt $Hundslund; ´¡kjæÏèt $Bjerre; *´kjæeld Hards´S, SVJy´N; ´¡kjæ·¬ $Ål.
\ Ìdog ´¡kjÉlè NVJy; *´kjæeld spor. i Thy; ´¡kjællere(t) spor. i Hards´N og Fjends; Çformen med ´j dominerer mod ´S; Èdog ´¡ki¶èlè $Voldby; i MØJy´NØ og Djurs´NV også kjæll (med stød ´¡kjæl¶ $Todbjerg); ¢spor. også *´keÏè
[Nordjy (± Vends og Læsø), Midtjy´N samt på Samsø, Als og Sundeved´Ø, spor. i øvrige Jyll (som lån fra rigsmål); se kort; syn.: for¡dragen, for¡dægget, for¡klæppet, for¡kællinget]
 |  Tæt afhjemlet |
= rigsm. (især om barn). Denj Knæjt æ så rasendes faakjælle, di øeleger ham rænte´baar = den knægt er så skrækkelig forkælet; de ødelægger ham rent og bart (dvs. helt og aldeles). Thy.
| for¡kyst | for¡kællinge |
| Sidens top | |
}){kind=link}