for¡kvakle
for¡kælet| for¡kvakle | for¡kælet |
adj. _ med sideformen for¡kosnet. _ 2.led: i alm. samme udtale som ptc. af »kyse x (bl.a. ´¡kösèn, ´¡kåsèn); også ´¡tjywst (uden stød!) Vends; også ´¡kåsènt spor. i Ommers´V og MØJy´N.
[< kyse x; NJy, Midtjy´S, Sydjy, Sønderjy (nord for rigsgrænsen, dog ikke afhjemlet fra Rømø), spredt i øvrige MVJy, i Him og Ommers´V, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= forskrækket, skræmt. haj va bløvven faatjyvst for ejen Ting = han var blevet forskrækket for ingenting. CJRLund.TN.32. Krestian bløu no faakaassent, da i de saaem en pæen Boenmand ¨ traj fram ¨ aa søe: "Vil I tou Kjelltringe si tel, I skroppe o ¨" = Kristian blev noget forskrækket, da i det samme en pæn bondemand trådte frem og sagde: "vil I to kæltringer se til, I skrubber af!" PJæger.H.84. Han ¡holdt et ¡Hús ¡mæ dæm, te di vå ¡he¶l få¡köj¶sèn = Han skældte ud på dem og rasede, så de var helt forkyst (forskræmte). HostrupD.II.2.21. (talemåde:) A blöw så få¡tjywst, met Hjat flöw te min Röw å tjike uk = jeg blev så forskrækket, at mit hjerte fløj til min røv og kiggede ud. Vends (Sgr.XII.137).
| for¡kvakle | for¡kælet |
| Sidens top | |