for¡kundelig

for¡kyst

for¡kvakle

verb. _ 2.led: ´¡kwakèl/´¡kvakèl (K 3.1) alm.; ´¡kwa§kèl SVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, $Vroue; ´èt Midt- Syd- og Sønderjy (dog ´¡kwa§kè¬ $Darum, $Fanø).

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= forkludre, spolere (person, vha. dårlig opdragelse). håj djæk å få¡kwakèlt de ¡hji·lè ¡få m¶è = han gik og bragte det hele i urede for mig. $Læsø. \ (ptc., anvendt som adj.:) for¡kvaklet = forkludret, forvirret; ødelagt [spor. afhjemlet] è ¡dr浶 æ ¡blÒw¶n så fo¡kwakèlt = drengen er blevet så forkvaklet (opdraget). $Torsted.

for¡kundelig	for¡kyst
Sidens top