![]() | ![]() |
Se også Çfor¡klæde (verb.)
subst. __ med sideformerne forre·klæde, for¡klæde, for®kle, forkel. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 1.6; fra områder med udtalen for®klè el. ´®klæ er der spor. afhjemlet sideformen forkel, og omvendt (også uden for de i noterne nævnte lokaliteter). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: fårklæ¿è $Voldby; får¡kli¶èr $SSamsø; fårkèlt $Vorning, $Houlbjerg. _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (ved former på ´klè dog stedvis ´kleèr, ´klæèr); (ældre) ¡fårªklej¶èr $NSamsø.
\ Ìogså få´; også ´klæj· (F.); også ´klè $Hellum, $Tise og spor. i øvrige Vends; også få·rkèl KærH; Çogså fò´ $Læsø; Èogså fòr·´ Thy´N (og fòr·kèl $Torsted); ¢også fò§r´ Thy´S, Mors; også fur§kle HammerumH´S (Krist.Ordspr.516); £også fårkle, får§klè, får§kèl; Àogså ´klæj; Îdog fårklè $Voldby; {dog får§kèl (K 1.6) Him´V, Sall´N (K 1.6); også ´ªkle· spor. i MØJy´S, Bjerre og LBælt´N; }også fårkèÏè, ´kÏi og ¡fårªkle¿(è) $SSamsø (jf. SSams.I.41); ̰også får§kèl Fanø; ÌÌogså Áfårkèl $Rømø; ÌÇdog får´ Haderslev; også Áfårè´ $Øsby; også ÁfårkèÏ Als; ÌÈogså Áfårèklæj, Áfårèklè
[< klæde x; alm. (undt. i Fjolde); syn.: skørt x]
= rigsm.; mht. overtro mv. se F.I.344f., F.IV.154. vi haj ¡å¬tir·n ¡får§klè ªfår ¡añtèn vi gek ar· ¡bë hæ¬èr vi vo ¡jæm· = vi havde altid forklæde på (egl.: for), enten vi tog til byen eller vi var hjemme. $Vodder. et vitjè fo(r)·kle (= et hvidt forklæde), Søndagsforklæde. $Aventoft. (pigerne havde) Flakkerhat og en hvit Foerkle i e Eng, men i e Høist va æ Foerklæ jo a ne mee grau aa stærk Ty = »flagrehat og et hvidt forklæde (på) i engen (dvs. ved høslæt), men i høsten var forklædet jo af noget mere groft og stærkt stof. SønJy. hon ste å hwøwdè me hene fårkèÏ _ ¡no¶ er èt meÛè = hun (dvs. konen hjemme på gården) står og vifter med sit forklæde _ nu er det middag. $Hundslund. _ (talemåder:) en ku·n ka bær mi·r uk i he få·rklæj, æn ma¶j ka tjyr e¶j mæ i fijrspæntj wuw¶n = en (ødsel) kone kan bære mere ud i sit forklæde, end manden kan køre ind med en vogn med forspand af 4 heste. AEsp.VO. "Dengang min Mowwer ga mæ ed Forklæ, da ga hun mæ en Karkluj" (= da min mor gav mig et forklæde, gav hun mig (også) en karklud), ytres der spøgende, naar Kvindfolkene tørre af i en Hast med Kanten af Forklædet. Mols (JySaml.3Rk.89). di ¡fårkle æ lø¿s, di kjærèst slor dæ fæj¶l = dit forklæde er løs(t) (dvs. knuden er ved at gå op), din kæreste slår dig fejl (dvs. det slår fejl med dit kæresteri). Ringkøbing (F.) (jf. forklæde·bånd). \ faste forb. (overført): brænde (hul i) sit forklæde = blive gravid [spor. i Nørrejy] da branj jo Nils Peters dæter her forkle we jæn å di hær ¡döwl = da brændte jo Niels Peters datter sit forklæde ved en af de her djævle (dvs. blev gravid ved en franskmand fra et strandet skib). Vends (DF.X.121). Frifelt.SG.219. _ gøre til det stakkede forklæde = være gravid. hun se¿èr òpå hÉ röw¶ å jør te de stakèn ¡får·klæj·(= hun sidder på sin røv og gør til det korte forklæde), dvs. hun er frugtsommelig (formentlig med hentydning til, at forklædebåndet synes kortere, jo tykkere hun bliver; jf. forklæde·bånd slutn.). *Vends (F.).
![]() | ![]() |
Sidens top |