Ìfor·klæde
forklæde·bånd| Ìfor·klæde | forklæde·bånd |
Se også Ìfor·klæde (subst.)
verb.
[< klæde x; spor. afhjemlet]
= rigsm.; oftest i ptc. for¡klædt el. i forb. for¡klæde sig. (spec.:) fastè¡law¶ns man·dè får¡klæj· æ bö¿n sæ i gamèl tøj å maskèr = fastelavnsmandag klædte børnene sig ud i gammelt tøj og masker. $Vroue. \ (overført) = forstille sig. han få¡klæ¿è se = siger noget andet end han mener. *$Voldby.
| Ìfor·klæde | forklæde·bånd |
| Sidens top | |