Çfor¡klæde
forklæde·fuld| Çfor¡klæde | forklæde·fuld |
subst.
[< Ìbånd 2; spor. afhjemlet]
= rigsm. fire brede forklædebånd, 30´35 cm lange, af silke (blev fæstet bag på) læsødragtens skørt. AEsp.Læsø. hvis Forklædebaand ¨ gaar op, ¨ vil Ens Kæreste slaa En fejl (dvs. kæresteriet vil slå fejl). MØJy (DF.VII.7). \ (overført:) tabe sit forklædebånd = miste sin dyd. a hå tavt mi fårkleboend, / den ka a ålder find· (= jeg har tabt mit forklædebånd, / det kan jeg aldrig finde), dvs. mistet æren. *F.IV.155 (efter Krist.JyAlm.118).
| Çfor¡klæde | forklæde·fuld |
| Sidens top | |