for·lad

Çfor¡lade

Se også Çfor¡lade (verb.)

Ìfor¡lade

verb.

[< lade x]

 Næste betydning

1) = rigsm. (i konkret såvel som overført betydning: rejse fra; tilgive); især i forb. Gud forlad(e) mig! (el. lign.) [spredt afhjemlet under påvirkning af rigsmål og kirkesprog] ja gu forlå’ mæ a bander, anvendtes ¨ mest af kvinder som en slags selvabsolution, naar der for skade slap dem et kraftudtryk af munden. Sall. var hun saa uheldig, at der smuttede en Skive (brød) fra hende paa Gulvet, mumlede hun brødebetynget: Gu forlaar mæ de (= gud forlade mig det). HPHansen.GD.I.117. \ (hertil:) for¡ladt = efterladt; tilgivet [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) for¡lade sig på = stole på [opr. < middelnedertysk sik verlaten, jf. ODS.V.602; spredt afhjemlet] Om a haar van i Hamborre? _ Ja, Du ka forlaad Dig o, a haar! = om jeg har været i Hamburg? ja det kan du stole på, jeg har. Frifelt.AV.211.

 Forrige betydning

3) være for¡ladt på = stole på [spredt i Sønderjy] De è sand·, va æ síèr, de ka do væ·r e·vich fålat å¶ = Det er sandt, hvad jeg siger, det kan du være evig forvisset om. HostrupD.II.1.177.

for·lad	Çfor¡lade
Sidens top