for·rå
for¡råde| for·rå | for¡råde |
subst.
1) = råd givet i forvejen [muligvis < ældre rigsmål (se ODS. 1.Forraad); jf. nedertysk vörraad; spor. i ældre kilder fra Nordjy´Ø] _ kun i flg. talemåde: Fårro É be·r Éj Étero = forråd er bedre end efterråd (dvs. bagklogskab). Grønb.Opt.235.
2) = råd, udvej (for noget); især i forb. der bliver forråd til [videreudvikling < betydning 1; spor. i samme område] Him (Becher.ca.1815).
| for·rå | for¡råde |
| Sidens top | |