for·råd
for¡rådelse| for·råd | for¡rådelse |
verb.
[< råde x]
1) = forlede; forføre [< middelnedertysk vorraden (= råde dårligt), jf. Àfor´ 2; spor. i ældre kilder fra Nørrejy] hañ vil fårrå· mæ = (han ville) give mig galt Råd, forlede mig. Røjkjær.Opt. do ma intj få¡ro· ham te å jö no galt = (du må ikke) overtale ham til at gøre noget galt. Vends. Forraade en Pige = forføre hende. Hun har ladet sig forraade af ham. Melsen.1811.
2) = svigte, snyde; røbe [< rigsmål; spor. afhjemlet] ¡dæn¶ ¡ku·n æ ¡dotj få¡raj¶ ªmæj = den kone er du ikke snydt med (dvs. hun er dygtig). Rømø (DF.XVI.132). hun mat ¡ek få¡roa dæm vu di ho¬t dæm ¡åp = hun måtte ikke røbe, hvor de opholdt sig (dvs. hvor de underjordiske boede). Fjolde (DF.V.116). (talemåde, med varianter:) Æ Vinderer forrajer æ Pissel = Vinduerne forraade Storstuen, dvs. Øjnene forraade Sindet. ØSønJy (SvGrundtv.GlM.II.140).
| for·råd | for¡rådelse |
| Sidens top | |