Ìfor¡se
for¡seelse| Ìfor¡se | for¡seelse |
Se også Ìfor¡se (subst.)
verb.
[< Àfor´ 2]
1) = tryllebinde (ved at stirre på nogen el. noget) [spor. i ældre kilder] Den gamle Degn i Medelby forstod at "forsi ær Eld" (= standse ild ved magi). Feilb.FH.37. Der er en mand her ¨ der i disse dage har fået sin bøsse forsét. Han er ellers en sikker skytte, men nu har han skudt efter en 7, 8 harer uden at ramme. Hards (Krist.JyF.VIII.289). _ (også refleksivt, medmindre fejl for betydning 2.1:) få¡si sè åpå nuè = se paa med onde øjne, saa det tager skade. *$Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) for¡se sig (på noget).
2.1) = pådrage sig forbandelse (ved at se noget) [jf. betydning 1; forældet] Angaaende Barselkoner kjender jeg ¨ "å fose sæ å now’", hvorved Barnet kan faa et Modermærke; der skal være dem som f.Ex. gaa med et livagtig Billede af en Mus paa sig, fordi Moderen er bleven bange for dette Dyr under Svangerskabet. *Sundeved.
2.2) (overført) = blive hjælpeløst betaget af / forbitret på [spredt afhjemlet, fortrinsvis fra Østjy´N og ´M] Han ha ¡he¶l få¡se¶ sæ å/i ¡dænd ¡Pi·ch (¡de ¡Hús, ¡dænd ¡Hæst osv.) = Han er bleven helt forgabet (forlibet) ¨ i Pigen, Huset, Hesten. HostrupD.II.1.184. hvis een ikke kunde lide en nabo, saa havde han "forsjet" sig paa ham. Hards. _ (også, i videre betydning:) hañ fo¡so¿ sè ¡po¶ èt pa ¡træskoªstøwèÏ = han forså sig på (stjal) et par træskostøvler. $Hundslund. (spec.:) hañ hå fo¡sit sè ¡po hen = han har forset sig på hende (er udlagt som barnefader). $Hundslund. \ (hertil, med ptc. anvendt som adj.:) (blive/være) for¡set på = optaget af; begærlig efter, forelsket i; (sj.:) ærgerlig, vred, fortørnet på, ude efter [MVJy (±NV), SVJy, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
æ ¡wa så fo¡sit po dæ¡hæ¿r feskè¡rí, te æ ¡hi¶èl ¡glæm·t è ¡tí = jeg var så optaget af det her fiskeri, at jeg helt glemte tiden. $Torsted. Færgekarlene ¨ var saa forsete paa (= betagne, fascinerede af) Kongen, deres Hundeøjne veg ikke fra ham. JVJens.Skrifter.I.173. A bløw ¨ nøj forsitt po ham æ Slagter, der kam ¨ mæ en stuer Kall leggend i æ Bagend aa æ Vogn, mæ all fier Bjenn bonnen sammel. De war ligfrem Dyrplaweri = jeg blev noget fortørnet på ham slagteren, der kom med en stor kalv liggende i bagenden af vognen, med alle fire ben bundet sammen; det var ligefrem dyrplageri. SkiveU. 24/4 1914. _ (spor. i videre betydning:) han blev noget få¡sjæt (= overrasket) da han kom op om morgenen og så at jorden var hvid af sne. Hards.
3) for¡se sig.
3.1) = se forkert. Æ må e¡lifèl ha få¡se¶ mæ ¨ no kand æ nåk se¶, te dænd ¡rø· æ ¡stör· = Jeg må alligevel have set forkert ¨ nu kan jeg nok se, at den røde (ko) er større (end den brogede). *HostrupD.II.1.183.
3.2) = handle el. opføre sig forkert [vist < rigsmål; spredt afhjemlet] hwes di håÛ fo¡sit sè po anè mo·Ûè, sku di gi bø·Û = hvis de havde forset sig på andre måder (mod landsbyens vedtægter), skulde de give bøde. $Hundslund. ¡æ wèÛ ¡í ¡å¿, æ hå fo¡sit mæ i¡mu·Û ham = jeg ved ikke af, at jeg har gjort uret imod ham. $Torsted. \ (spec.:) der er ikke noget / ingenting for¡set (el. lign.) = der er intet galt, forgjort (ved en handling) [spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder] der er wes entj no få¡sit i å soo¶ no = der er vist ikke noget forkert i at så nu. AEsp.VO.
| Ìfor¡se | for¡seelse |
| Sidens top | |