for¡sikre

for¡sinke

for¡sindet

adj. _ 2.led: ´¡señtj alm.; ´¡se÷ñtj KærH.

[< Àfor´ 2, sind x; spredt i ældre kilder fra Vends]

= stivsindet, egensindig; tvær. forsinjtj = ¨ af et slemt Sind, der er ved at tage Magten fra Vedkommende. Lars.Ordb.59. Dæj Dræ¶ng ka bly·w så få¡sentj = (den dreng kan blive så) hidsig og umedgørlig, ikke til at komme til Rette med. BørglumH. \ (hertil:) forsindet·hed [spor. i samme kilder] hon fæk kræmp å jænè fåseñtjhjÉ = hun fik krampe af bar vrangsindethed. $Hellum.

for¡sikre	for¡sinke
Sidens top