for¡sindetfor¡sjakket

for¡sinke

verb.

[< rigsmål; spredt afhjemlet; syn.: tøde x, Çholde 36 g (forb. holde ¡op]

= rigsm. ¡sneªvej¶èrèt fo¡seµkèt dæm ¡i¿ å kåm ¡fram¶ = snevejret forsinkede dem i at komme frem. $Hundslund. hañ ¡snakèt så Álæµ· te a blöw fåÁseµkèt = han snakkede så længe at jeg blev forsinket. $Øsby.

for¡sindetfor¡sjakket
Sidens top