for·skammel
for¡skellig| for·skammel | for¡skellig |
subst. _ afvigende 2.sms.led: ´®sk(j)èl spredt i Nørrejy og VSønJy; ´®ski¬, *´skil $Jelling, spredt i Hards. _ genus: fk. el. stof´neutr. alm.; (i betydning 2) neutr. SSlesv (som sideform i betydning 1).
[< £for´ 2, skel x]
1) = rigsm. [< rigsmål; Nørrejy, spredt i Sønderjy; syn.: ad·skel, for·kår, kår x, skelle x, under·skel] I Frejjen saa raaer di faa wos, men i Krien saa raaer vi faa dem _ si de ær en Faaskjæl = i fredstid så råder de (dvs. befalingsmændene) for os, men i krigen så råder vi for dem, se det er en forskel. Blich.EB.36. Da e Oer den war goen, war der Forskjel me Pejr, / hans Dar’ di war hæend, han war hiel i Klejr = da året det var gået, var der (sket) forskel med Per: hans døre de var (op´)hængte, han var i hele klæder. Løvig.K.149. de æ ¡mæ orèn fåskjèl = (det er) mig ligegyldigt. $Vroue. _ (talemåder, med spil på ad·skel og skæl x:) dær æ skjÉl åpå fesk å fåskjÉl åpå me·skèr = der er skæl på fisk og forskel på mennesker. $Børglum. dær æ fåskæl po aÛskæl (= der er forskel på adskel), dvs. "Det der gælder for Herren, gælder ikke for hans Tjenere". Ommers. Dær æ ¡Fåskæl på Fesk (mest om Forskel paa fattige og rige). AarbVends.1933.99.
2) = mening; hensigt [< nedertysk vorschel; spor. i ældre kilder fra SSlesv] en sindig Mand ¨ raadfører sig med forskjellige Personer, ogsaa med Præsten, for at høre deres "Forskjel" (= mening om sagen). Feilb.FH.12. Hun gjorde det på det ForskjÉl, at ¨ = af den Grund, i den Tanke, Hensigt. Hagerup.Angel.24.
| for·skammel | for¡skellig |
| Sidens top | |