Çfor¡skyde
for·skænker| Çfor¡skyde | for·skænker |
verb. _ afvigende ptc. (med bortfald af stød): få¡sky¬tj Vends.
1) = fortjene (oftest straf, sjældnere belønning) [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] de trower a no naak a faaskyldt = det tror jeg nu nok, jeg fortjente (nemlig at få en pige). Hards. do for å ta skòòe (= du får at, dvs. du må tage skade) som få¡skylt, dvs.: det må du finde dig i, for du har selv været ude om det. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = belønne som tak for hjælp; gøre gentjeneste, gengæld; betale tilbage [spor. i Østjy og MVJy] A vil ælles gjahn faaskyll Dæ de hær Støk _ æ dær ett Nød Do haa mød Løst te? = jeg vil ellers gerne gøre dig en tjeneste igen for det her stykke (dvs. for din hjælp nu) _ er der ikke noget, du har meget lyst til. Blich.EB.45. a skal forskyll’ dæ e enj nan Gang = jeg skal betale dig det tilbage en anden gang. Lars.Ordb.59.
3) = forbryde sig. a ba heje glemm aaltj hva a ha faaskyltj mo hejer = jeg bad hende glemme alt, hvad jeg havde forbrudt mod hende. *Vends (CJRLund.TN.14).
| Çfor¡skyde | for·skænker |
| Sidens top | |