for¡tabelse

Ìfor¡tage

for¡tabt

adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »tabe x.

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= rigsm. _ (spec.:) "Do è få¡taft", siger Børn på Legepladsen til En, der har forset sig mod Spillereglerne og derfor har forspildt sin Ret til at lege med. HostrupD.II.1.185. \ faste forb.: give (sig) for¡tabt = give op, erkende at man er overvundet (i strid, leg, løsning af opgave etc.) [spredt nord for rigsgrænsen] Gir do få¡taft? = giver du fortabt? (spørger man modstanderen i slagsmål eller kortspil, når man selv er sikker på at vinde). Hards. a ka it git èt, a gi fo¡ta߶t = jeg kan ikke gætte det (dvs. gåden), jeg giver op. $Hundslund. Når den der stod i Målet (ved gemmelege som »put og »kla¡fonnes) ikke kunde finde den der havde skjult sig, hed det: "Æ gir mæ fotaft!" (= jeg giver mig fortabt). VSønJy. _ gå for¡tabt = gå tabt; fortabes (i kristelig betydning) [spredt nord for rigsgrænsen] (fiske´)redskaberne gik få¡tawt. AEsp.Læsø. blywwer do we å wær æ wærrdens bòò¶n, gor do få¡tabt = bliver du ved at være et verdens barn, går du fortabt (for det evige liv). AEsp.Vends.

for¡tabelse	Ìfor¡tage
Sidens top