Çfor¡tale
fortals·mand| Çfor¡tale | fortals·mand |
subst.
[< ældre rigsmål; jf. £for´ 4; spor. afhjemlet]
= talsmand; person der lægger et godt ord ind for én. Ofte bruges (i tiden omkring 1850) en "Fortaler" til at faa Partiet (= forlovelsen) i Stand. Denne Mellemmand bruges mest af Enker og Enkemænd og er i Regelen en Mand, der nyder almindelig Anseelse. Djurs (JySaml.2Rk.III.112). Peder Hansen blev fri for at være Soldat. "Saaen æ’et aa ha gue Faataalere" (= sådan er det at have gode fortalere). AarbAarh.1911.99.
| Çfor¡tale | fortals·mand |
| Sidens top | |