fottig
foura¡gere| fottig | foura¡gere |
subst. _ med sideformerne fode¡rage, fode¡ras, futte¡ras. _ fo¡ra·si (el. spor. fu´) alm. i Nord- og Midtjy, sideform i SØJy; foÛè¡ra·si, foÛè¡ra¿s spredt i ældre kilder fra NJy, NØJy og Djurs; fotè¡ra·si spor. i NVJyÌ og MVJyÇ; *fodderåsi, *furåsi spor. i ældre kilder fra MØJy (±S); fotè´, foÛè¡rå¿s spredt i ældre kilder fra SØJy og MØJy´S; fuè¡rå¿s Tyrstrup; fuÛè¡ra¿s, *foderas SVJy; fotè´, futè¡ra¿s/´ra·s (K 1.1) ØSønJy nord for rigsgrænsen (i ´Ø vsa. foÁra·s), Als; fotèrå·s, *futterås ØSønJy syd for rigsgrænsen, Fjolde; overalt også (rigsmålspåvirket) fu¡ra·sjè _ genus: stof´neutr.
\ Ìdog fu¡ra¿si Skyum.Mors.I.287; Çdog *fujeras ChrMøll.N.147.
[vel < rigsmål; formerne med futte´ afspejler formentlig lån < nedertysk futteraasch, og fode´ er vel en fordanskning heraf (i tilslutning til foder); spredt i Nord- og Midtjy, spor. (og især ældre optegnelser) i Syd- og Sønderjy]
= stråfoder (hø, halm) til kreaturer. De ær èt sæl¶è Fotèra¶s vi ha¶r e Vinddèr, e Hø¶ blöw skit bjær¶èt, å de vår í möjè bæ·è mæ è Kvår¶n = Det er dårligt Foder, vi har i (denne) Vinter, Høet blev dårligt bjerget, og det var ikke meget bedre med Kornet. HostrupD.II.1.186. da CJS henad Aften rullede ind i den lille Gaard ude i Bakkerne, havde han samlet saa meget Foderas, at Eriks 5 Køer kunde se i alt Fald den nærmeste Fremtid i Møde med nogenlunde Sindsro. MØJy. \ (spec., og alm. i ordets sideformer) = det kreaturfoder, der leveres til degnen (som del af hans aflønning) [spor. i ældre kilder fra MØJy´S og SVJy]
| fottig | foura¡gere |
| Sidens top | |