fou¡rage
fra| fou¡rage | fra |
verb. _ 1.led: fora´, fura´ alm.; spor. også (især ældre) foÛra´, futra´ etc. (i tilknytning til foder hhv. nedertysk futter, jf. sideformer under fou¡rage). _ 2.led: ´¡si¶èr/´¡se·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[vel < rigsmål; Nørrejy, spredt i Sønderjy]
= skaffe foder (alm. til kreaturer). (1715:) antreffis nogen forsetlig at futerasere (= hente foder) eller tyre (= tøjre sine dyr) på andris græs eller korn ¨ give første gang til straf 1 rixdlr. (= rigsdaler). Viborg (Vider.II.137). I min drengetid skete det, især efter et daarligt høstaar, at ¨ foder til dyrene slap op, saa maatte man ud at "furasire", dvs. bjerge lyng i heden, købe halm el. lign. Him. (overført:) De er Mikkel Røw, der hær væt aa Futrasering = det er Mikkel Ræv, der har været ude at skaffe sig føde. ØSønJy.
| fou¡rage | fra |
| Sidens top | |