foura¡gere
fra·bagt| foura¡gere | fra·bagt |
præp., adv., konj. _ a) trykstærke former (som adv., konj. samt præp. løsrevet fra sin styrelse el. med sætningsformet styrelse): »kort (med noter), jf. også K 1.1; også (med tryksvag forstavelse) æ´, a´, e´, i´ Vends, spor. andetsteds (især i forb. langt(·)fra = ikke nær). _ b) tryksvage former (som præp. i alm.): frå, fræ etc. alm. (med samme vokal som i pkt. a, blot uden evt. stød el. længde); også fra SDjurs, SØJy´S, SVJy´SØ. _ c) relativt trykstærke former (som præp. med pronominal styrelse, el. i visse andre forb., jf. FestskrSkautrup.287ff.): samme udtale som i pkt. b, evt. med tilføjelse af enklisestødÎ, længde{ el. tonal.acc.2}.
\ Ìvsa. fro¶w; Çundertiden optegnet med diftong (fx fræj¶ Ejsing.Salling.); i Thy og Him´N ofte optegnet fræ¿è (jf. DaDial.III.26); Èi HadsH, VoerH og spor. i MØJy´SV med relativt lukket lyd, også noteret fre¿; ¢dog fra¿ i yngre dialekt i ´SØ (helt op til Kolding); £også fra (med kort vokal) $Løjt, $Hostrup (i forb. fra og til, jf. HostrupD.II.1.139); Àogså optegnet frå· i ´S; Îfro m¶è (= fra mig) NSamsø, frå Û¶è (= fra dig) Vends, fræ¶ èn, èÛ (= fra den, det) Thy, fra¶ ham (= fra ham) $Vodder, fræ¶ æ ho¿ñ (= fra hånden) $Tvis; i SØJy´S og på SDjurs er enklisestød på vokal bundet til udtalen med å, fx frå¶ èt (= fra det), fra sè, fra m¶è (= fra sig, fra mig) $Jelling; {i ØSønJy; fx fra· èt (= fra det) $Bov; }i $Felsted kan fra få acc.2 efter adv. (MBjerr.F.99).
[ca. 1540: fræ (Krist.HL.22); ca. 1600: fraa (Ranch.KSH.36)]
A. med stedsbetydning.
1) = bort (fra); løs (fra). di ¡så·j jo ¡å, te æ ¡ho©·ªvor·m ku tæj æ ¡ha·Ï ¡í æ ¡moñ¶ å ¡tre¬· som æn ¡júÏ, te di ¡e"t ku kør ¡fra èm mæ dæñ ¡raskèst spæñ ¡hæ·st = man sagde jo ogsaa, at Hugormene kunde tage Halen i Munden og trille som et Hjul, saa man ikke kunde køre fra dem med det raskeste Spand Heste. $Vodder. næj·, do wel et fra mo·r, do ær eñ kæ·Ïè knæjt = nej, du vil ikke fra mor, du er en kælen dreng. $Tved. Man må ikke synge, medens Brödet er i Ovnen, saa falder det fra (dvs. så løsner skorpen sig fra krummen). ØSønJy. (med underforstået verb.:) wel do ¡entj ha ¡frå? = vil du ikke have spændt fra? (siges til en der kommer kørende ind i gården, som en opfordring til at blive lidt og komme med ind). AEsp.VO.V.39. hañ æ blöwn snöt manè pæµ· fræ¿ = han er bleven snydt mange penge fra, dvs. snydt for mange penge. $Agger. æ ska ha æ ¡får§klèr ªfra¿ = jeg skal have Forklædet af. $Vodder. di måt paÁtiè è ¡kaÏ fro è ¡kuè = de måtte partere Kalven fra Koen (når kalven var død i koen og en alm. kælvning umulig). Als. ¡pompªstoµ¶èn greb i mi ¡fårkèϪlom·, så¿èn te dæn gik fræ¿ = pumpestangen greb fat i min forklædelomme, så den gik løs. $Hundslund. _ (hilsen til den besøgende:) wæ·sègu å trin frå dön¶ å sæt dæ ni¶èr = værsågod at træde fra døren (dvs. indenfor) og sæt dig ned. Vends (DF.X.120; med varianter i Nørrejy samt $Løjt, med drillende tilføjelse i Sgr.X.75). _ (forb. med betydningen "hjemmefra":) fra ad (se ad 4.1), fra by (se Ìby 2.4), fra hjemmen (se hjemmen 1), fra huse (se Ìhus 10.2). \ i overført betydning. Den 14. April marcherede de til Dybbøl ¨ og Ove siger: A trow· e¶t, te a wa komn löw·end fræ de (= jeg troede ikke, jeg var kommet levende fra det). HPHansen.GF.III.10. De var Én hÒn få kròvemaj å he·r vi¬ haj eñtj lÉ go frå sÉ = Det var en Høne for Kromanden (dvs. efter hans smag) og den vilde han ikke lade gå fra sig. Grønb.Opt.91. fi·è kro·nè, de wa ¡dawªlø¿nèn ¡dænªg嵶 ¨ de sku slå ¡te, å ¡ku slå ¡te; mæn èn ku ¡it fo no·èÛ ¡fræ¿ = 4 kroner, det var daglønnen dengang; det skulle slå til, og kunne slå til; men man kunne ikke få noget fra (dvs. lægge noget til side). $Hundslund. Når »Harehammeren faldt for langt fremme på Bladet (af leen, risikerede man) å tæj æ ¡ber ¡fra¶ æ ¡le¿ = at tage Biddet fra Leen. $Vodder. mæn mi ¡kuèn ro mæ ¡fræ¿, ¡hwæm¶ ska a ¡så ¡hø· ªætè = men min kone råder mig fra (handelen), hvem skal jeg så høre efter? $Gosmer. dæn go fræ mjælket = den (dvs. koen) går fra mælken, holder op med at give mælk. MØJy. æ ka¡tåflèr æ gån frå¶ æ grø·Û = kartoflerne er gået fra grøden (dvs. holdt op med at gro). $Jelling. Maden gaaer fræ mæ, dvs. jeg taber min Madlyst, Appetit. SØJy (HCMonrad.ca.1820). De vil aaller goo fræ ham = det vil aldrig gaae fra ham, dvs. han glemmer det aldrig. Schade.171. Vodèn ¡ær¶ èt mæ dænd ¡Sy·ch? _ De è ¡fra å ¡te = hvordan går det med den syge? _ det er op og ned. HostrupD.II.1.139.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = borte fra; løsrevet fra [spredt i Midt-, Syd- og Sønderjy; syn.: frae 1] så¿ñt stæj·Ûèr ska do h嬷 dæ frå¿ = sådanne steder skal du holde dig fra. $Tved. hand va ¡hi·ldt ¡fro· = han var helt fra, "væk", af sorg eller glæde, eller bevidstløs. AlsOrdsaml.59. \ faste forb.: langt fra = på ingen måde sådan [spor. afhjemlet] de er ¡låntj æ¡frå, haj er ¡u·n ¡öwner = han er langt fra (at være) uden evner. AEsp.VO.IV.318. _ være både ¡ved det og ¡fra det = vide hverken ud eller ind, være stærkt i tvivl [spor. i Nord- og Østjy] A æ baade veet aa fræet = Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal gøre. Ommers. BNørgård.MM.39. (hertil vel også:) Han veed hverken ad sig eller fraa sig. Sundeved, Als (KKarstensen.1850).
Forrige betydning - Næste betydning
3) som mere speciel retningsangivelse (i reglen med underforstået og mindre gennemskuelig styrelse).
3.1) slå/stryge/høste ¡fra (el. lign.) = føre leen udefter, bort (fra det endnu uhøstede græs) [spor. afhjemlet] Wa grÉsèÛ møj¶ l嵶 å tæt, mot di slå te grÉsèÛ, å så sku¬ æn pij·g go¿ mæ¶ èn ryw· ba¿© æ§tèr hwæ¿r slå¿kå¿l å krat fræ¿, mæn mjÉstèndi¶èls slow di fræ grÉsèÛ, å så ku pi·©èrn ryw· = Var græsset meget langt og tæt, måtte de slå til græsset, og så skulde en pige gå med en rive bag efter hver slåkarl og rive fra, men mestendels slog de fra græsset, og så kunde pigerne rive (i fællesskab). Kvolsgaard.L.43.
3.2) pløje ¡fra (ad) = pløje, så mulden væltes udad (fra markens midte); modsat pløje »sammen (ad) [spor. afhjemlet] \ (hertil også, vbs.:) Ved Frahinanden´Ploven bliver der en Agerren i Midten af Ageren. *$Bov.
3.3) gå ¡fra hånden = gå til højre (i spandet, om trækdyr for plov el. vogn); i modsætning til gå ¡ad (se ad 1.1), gå ¡til hånden (se til x) [< nedertysk van der hand (se Mensing.Wb. Vandi); Vestjy (± Thy´NØ, og kun spor. på Mors), SØJy´N; se kort; syn.: fra·hånds]
 |  Tæt afhjemlet |
¡dæñ¶ ¡hæjst, dæ gor ¡fræ¶ è ªhå¿ñ (er) den hest, der går længst borte fra hånden, når man (som vanligt) går ved venstre side af vognen. $Torsted.
3.4) holde ¡fra (dig/sig) (el. lign.) = styre (vogn etc.) til højre; i modsætning til holde ad sig (se ad 4.1), holde til sig (se til x) [< nedertysk van di/em (etc.) weg; spredt i Nord- og Østjy samt i ØSønJy, spor. i øvrige Jyll] Vends (Røst.1808). En gående Kusk går (i Reglen) ved venstre Side af Køretæjet ¨ Han kører fra sig, når han kører (vender, drejer, holder, vrider) tilhøjre. HostrupD.II.1.140. _ (udtrykket virker ulogisk, når det bruges om en siddende kusk, der jo typisk sidder til højre på bukken, jf. flg. talemåde:) han ka kyèr boÛè fræ¶ æ hå¿ñ o te¶ æ hå¿ñ (= han kan køre både til højre og venstre), dvs. han kan løse opgaven, hvordan den så stilles. Vestjy (F.II.165). \ (kommando til trækdyr, ligeså ulogisk som ovennævnt forb.:) fra dig! = (hold) til højre! [med samme udbredelse som ovf.; syn.: furs, hot, Èhum] hål fræ r¶è = hold fra dig! dvs. til højre ¨ som tilraab til hesten, naar der pløjes, (eller) naar man kører. $Voldby. \ (spec.:) ¡fra· æ ªha·ñ = fra Hånden, om Stillingen under Såningen, når Hånden er ovre i venstre Side (og altså føres mod højre). *$Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = med udgangspunkt i, (ud)sendt fra. Ind til »Røgekammeret var der èn Álu·ch fro e Áskåstèn (= en Luge fra Skorstenen). Als. ¡by©¶ som gjæ i ¡læj, de è ¡slem¶ te å ¡grow¶ fræ ¡ro¿Ûèn = Byg, som går i »Leje, det er slemt til at gro fra Roden. $Gosmer. (talemåde:) Du ska et si¿ så høt, de ær fræ æ Jo¿r, du ska ha di Fø· = du skal ikke se så højt (dvs. stikke næsen i sky); det er fra jorden, du skal have din føde. Røjkjær.Opt. (om en tjenestepige:) hon blÒw ¡gywt fræ ¡wòs ªå¿è = hun blev gift (udgående) fra vort hjem (dvs. da hun var ansat hos os). $Torsted. hon ga å ¡skre© ¡frå sè = hun gav et Skrig fra sig. $NSamsø. ifjøuæ da kam dæ et Markstik fræ ham, degaang A wa syg og alendig = i fjor, da kom der et markstykke (dvs. en 1´mark´mønt) fra ham (nemlig degnen), da jeg var syg og elendig. And.GildeÌ.5. (i »byderemse:) Go Dav, go Dav! E sku jels fro P.P. aa sin Kjærest (etc.) = god dag, god dag, jeg skuller hilse fra P.P. og hans kæreste. Ussing.Als.141. Om et udsagn, rygte: de æ ¡kom¶èn fræ ¡ham ªå¿è (= det er kommet fra ham af, han er kilden til rygtet). $Torsted. _ (med overført betydning:) hwa slutte do dé fræ? = hvoraf slutter du det. MØJy. \ (spec.:) nord fra = nordpå fra, nord for (og tilsvarende ved øvrige verdenshjørner) [spor. i ældre kilder fra NJy og NVJy] (en tilrejsende) wi¬ ha lòw¶ å le©· æn dæm·nèµ øw¶èr By©·hòlms wÉj·l, fòr¶ å fo hièlè dæñ¶ stø§k dæ·r na¿r fræ¿ dæmèÛ eñ¶ = (han) ville have lov at lægge en dæmning over Bygholms vejle for at få hele det stykke dér nord for dæmmet ind. Kvolsgaard.F.5.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = stammende fra; boende i. (bemærk den) udtalte tilbøjelighed til at stedfæste ¨ personer ¨: han¶s fræ kjær·go (= Hans fra Kærgård, etc.). $Vroue. hur æ dæñ hæ¿r mañ¶ fræ¿ (= hvor er denher mand fra?), spurgte man den fremmede, som man ikke kendte af navn. Skautrup.H.I.283. (som spøgefuldt svar el. kommentar hertil, fx:) Han æ dæ fræ hva dje Hus staa ud’ aa dje Gjæs go baarfued (= han er derfra, hvor deres huse står ude og deres gæs går barfodede). Thy. han æ lundt ifræ = han er langt ifra, dvs. hører hjemme langt herfra. MØJy.
B. med tidsbetydning.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = siden; startende med. a hå ¡kjæ¿ñ heñ ¡li fro ¡bå¿n ¡ow¶ = jeg har kendt hende lige fra barn af. $NSamsø. "De ka gjørres fræ e Suel go nie aa te Auten" (= det kan gøres, fra solen går ned og til aften), siger man om noget, der ikke maa tage lang Tid. Ommers. Vi reen æ Høest begønd et Pa Dau fø Mesomme, aa æ Sommekael va liet fræ Mesomme te Mekkelsda = vi regnede med, at høsten begyndte et par dage før midsommer, og »sommerkarlene var lejet fra midsommer til mikkelsdag (dvs. fra 24/6 til 28/9). ØSønJy. \ (spec.:) fra dag til dag = dag efter dag (og lign. forb.) [< rigsmål; spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
7) = stammende fra, kendt fra. A foer no en grummæ Hov Krønneker ind / om mannæ mi fordums Bedrøutæ / fræ den Ti, A haielt mæ Tou aa mæ Skind = jeg får nu en stor mængde krøniker ind om mine fordums bedrifter, fra dengang jeg handlede med uld og med skind. And.GildeÌ.13. de kañ a how·s frå met hjæmiñ = det kan jeg huske fra mit hjem. $Tved. de ¡stamèr fra ¡dæñ¶ ¡såm¶èr, æ ¡te·ñ i ¡skær·bèk = Det (Ar) stammer fra den Sommer, jeg tjente i Skærbæk. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
8) fra og til = af og til, nu og da [spredt i Him, spor. i øvrige Jyll; forældet; syn.: af 26.1] (indberetning 1735:) I Kornum´Løgsted var Folk "syge fra og til, dog bliver de temmelig gamle, til 70´80 Aar og over". HimmerlKjær.1917.535. $Tolstrup.
C. med mere abstrakt betydning.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = til forskel fra; kun i forb. med verb. som kende, skelne etc. [spor. afhjemlet] (hånligt spørgsmål:) ka do kin· æn kow¶ fræ¶ èn wæj·(r)møl·? = kan du (overhovedet) kende en ko fra en vejrmølle. $Agger. (talemåde:) ¡ka§tªskjæ§k å ¡ho¿è ¡æµ¶, ¡dæ· ska an ¡kiñ· èn ¡kå¿l frå èn ¡dr浶 = (ved høslæt med) katteskæg og hård eng, der skal man kende en karl fra en dreng. $Give.
10) komme fra = skyldes [vist på grundlag af nedertysk dorvon kamen; spor. i Sønderjy og SVJy] de komè fra te æ uµèr veÏ kræwl åp å èm = det (at hunsæler har huller i hårlaget) skyldes, at ungerne vil kravle op på dem. Rømø.
| foura¡gere | fra·bagt |
| Sidens top | |
}){kind=link}