Çfredfredags·vejr

fre·dag

subst. _ kun i formen ¡fre®dag (med tryksvagt 2.sms.led). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ bf.: ´i Vends, Læsø; fre·Ûaw¶èn Ommers; fræjaw¶èn $Voldby, $Tved; ¡fre·ªdaw¶èn $Todbjerg; ¡frejªaw¶èn $SSamsø (dog frÉj·aw¶i F.I.171). _ plur.: fræjaèr Vends; frÉj·Ûèr Mors; ¡freªjaw¶è $SSamsø; *fre·darè ØSønJy.

\ Ìdog frÉj·da $Lild, fræj·dè $Agger; også frej·då, fræj·då Thy´S, Mors´S; også frÉj·dè Mors´N; ÇHim´Ø har normalt usvækket ´a, mens Him´V oftest har svækket ´è; Èogså fræj·dè, fræj·da og fræjÛè Fur; ¢dog fræja $Voldby; også fre·da, fre·dè; £også fre·Ûa, fre·Ûè spor. i Ommers, fre·Ûè spredt i SØJy, Áfre·rè $Øsby, frer· $Vodder, frièjè Fjolde; Àogså frejda $NSamsø; Îtidl. muligvis *fri·daw, jf. Fryedau (Dania.I.114).

[former med ´i·´, ´iè´ er formentlig påvirket af nedertysk friedag]

 Næste betydning

1) = rigsm.; den alm. ugedag for bryllupper og (stedvis afhjemlet) for begravelser. Kuñ èÛ skjæw·tès så¿nt, wil di òså hɬst hò¬ begraw¶èlsèr åm frÉj·dan, mæn sku¬ dæ wær bòjèl sam· daw¶, mot di pa·s, te begraw¶èlsfòlkèn wa hjÉm· ijÉn, eñèn bròj·fòlkèn kam¶, fò dæm· kuñ èÛ bety fòtrÉÛ fòr, åm bròj·skå·rèn sku mø·Û æn li©·skå·r = kunne det ordnes sådan, ville de også helst holde begravelser om fredagen, men skulle der være bryllup samme dag, måtte de passe (på), at begravelsesfolkene var hjemme igen, inden brudefolkene kom, for dem kunne det betyde fortræd for, hvis brudeskaren skulle møde en ligskare. Kvolsgaard.L.161. stinè å mæ håj båj·l en fræj·dè atèr gamèl skik = Stinne og jeg havde bryllup en fredag efter gammel skik. $Vroue. _ (vejrregel, med varianter:) Søndas vejr te mæja, er ugens vejr te fræja = søndags vejr til middag (dvs. ved middagstid) er ugens vejr til fredag (dvs. varer til fredag). Samsø (Krist.JyA.T.I.49). ¡søñ·dès ¡ræ¿n te ¡mer· ¡de gi ¡ræ¿n te ¡frer· = søndags regn til middag, det giver regn til fredag. $Vodder. _ (talemåde:) de æ fræj·Ûè i då¿ _ ja, fo dæm·, dær e§k skal ha hå©¶ = det er fredag i dag _ ja, for dem, der ikke skal have hug (vel med ordspil på Ìfred). $Agger.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) i præp.forb. og lign.

2.1) svarende til rigsmål "i fredags". _ a) ad fredag [jf. ad 3; spredt i Vends, NDjurs og MØJy´N, spor. i Han, NVJy, Sall og Him´V] a freda kam dæ fremmet = i fredags kom der gæster. MØJy. _ b) e fredag, e fredags [formen ses dog også opfattet som foransat bestemt artikel, jf. pkt. 2.3 b; Sundeved´Ø og Als; se kort]

Tæt afhjemlet

De va e Fridas, æ skrøv de jæ heæ = det var i fredags, jeg skrev det her her. Als. _ c) i fredags [vist < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy´V] _ d) på fredag [spredt i Him´Ø, Ommers, Hards, Sydjy og SønJyAls)] han kom aa frejdæ = han kom i fredags. Him. _ e) sidste fredag [jf. sidste x; alm.]

2.2) svarende til rigsmål "om fredagen". _ a) om fredag [spredt i Thy´N og Mors´S] _ b) om fredage (fre·darè) [spor. i ØSønJy´S] _ c) om fredagen / om æ fredag (K 7.1) [Nordjy, øvrige Østjy og Hards´N (nord for Storåen), spredt i øvrige Hards, spor. i SVJy; se kort 1]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

_ d) på æ fredag [Hards´S (syd for Storåen), SVJy, SønJy; se kort 2]

Tæt afhjemlet

di vartèt ¡op å æ ¡fre·dè = de (dvs. »bordpigerne) vartede op om fredagen (ved et bryllup). $Vodder.

2.3) svarende til rigsmål "på fredag". _ a) ad fredag [jf. ad 2; NJy, Thy´N, Sall´N, Him´V samt MØJy´NØ (med tilgrænsende dele af Djurs); se kort 1]

Tæt afhjemlet

Ih! sei mæ da, hudden Do kommæ te de; / vi fæ jo wo Allems a Freda = ih, sig mig da, hvordan du kommer til det (dvs. i besiddelse af en flaske brændevin), vi får jo (først) vor almisse på fredag. And.GildeÌ.9. _ b) e fredag [formentlig med foransat bestemt artikel, jf. HJørg.Als.45f.; Sundeved´Ø og Als (jf. kort under pkt. 2.1.b)] æ hæ jo traffelt i di jæ’ Daw’ med e Vael’, ¨ vi skal ha e Fri’da = jeg har jo travlt i de her dage med (dvs. på grund af) valget, vi skal have på fredag. SprogfAlm.1899.54. _ c) i fredag. di hå·¬ ¡jatèªryèl i ¡frièjè = de holder »Jatterøl på Fredag. *$Fjolde. _ d) på fredag [Him´Ø, Ommers, Thy´S, Mors, Sall´S, Hards, Fjends, Midtjy´Ø, Sydjy, ØSønJy og VSønJy; spredt i øvrige Nørrejy; spor. på Sundeved og Als; se kort 2]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

vi ska ¡ha¶ èt betè kåm¡sam¶èÏ å fre·dè = vi skal have en lille komsammen på fredag. $Hundslund.

 Forrige betydning

3) om et stykke gulv hvor man ikke har fået ferniseret: do ¡lawè da ¨ månè ¡freªjaw¶è (= du laver da mange "helligdage"). *SSams.

Çfredfredags·vejr
Sidens top