Ìfred
fre·dag| Ìfred | fre·dag |
Se også Ìfred (subst.)
interj. _ med sideformen freja. _ udtales i alm. som »Ìfred; også fre· spor. i Hards og SVJy; også *freja spor. i Him og SØJy.
[< Ìfred 2]
1) = fri! (anvendt i flere lege, når man for en tid ønsker at træde ud af legen) [SVJy, spredt i Him og SønJy (±N, ± Als, ± Vadehavsøerne), spor. i øvrige Vestjy, i Midtjy og SØJy; se kort; syn.: £fri 2.1, kongelig x, pøj´¡af, pøj·fred]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Den, der råber frÉÛ (i legen tagfat) på grund af et fald eller et andet uheld, må ikke fanges, før han råber ¡uªfrÉÛ. $Torsted. fræj var jo det ord, man råbte, når man ville være uden for legen. Vi sagde fræj´åp, når vi ville med igen. Him. hvis der var en, der gerne ville træde udenfor Legen (tagfat) for et kortere eller længere tidsrum, sagde vedkommende blot "Freja". Him.
2) fred for! = helle for! (udråb anvendt ved udvælgelse) [vel ved videreudvikling af betydning 1; spor. i Him, SyJy og ØSønJy] man sagde: fræj for den største kage eller lignende; hvis man fandt et eller andet i skolegården, sagde man også fræj for det. Him. Børnene råbte i munden på hinanden: "Fræj for æ »skalk o (= og) æ » jomfrustøk", når moderen tog hul på et nyt brød. SVJy. \ (hertil, muligvis ved sammenblanding med frede 3:) Fræje for den røde Bold, eller: Fræje for den (kage) med Flødeskum. *SønJy´S.
| Ìfred | fre·dag |
| Sidens top | |