frede
frede·græs| frede | frede·græs |
subst. plur.
[< frede 2; kun anførte steder i MØJy]
= græsmark, der ikke benyttes til græsning; jf. tilsvarende frede·kløver. Befindes nogen at tyre (= tøjre) bæster ¨ udi anden mands ¨ fredebårer ¨ betaler (dvs. skal han betale) skaden. GaltenH (Vider.II.299). Fre·bo·re = Græsmark, der fredes for at Græsset kan avles til Hø. VoerH.
| frede | frede·græs |
| Sidens top | |