ful·agtig
Çfuld´| ful·agtig | Çfuld´ |
Se også Çfuld´ (sms.led), È´fuld (sms.led), fyld (subst.)
adj. _ fu¬¶/ful¶ (K 4.6) alm.; også fu¶l Vends; fu¬(·) Sønderjy´SØ (K 1.1). _ som 1.sms.led: se Çfuld´. _ neutr. (jf. K 7.4)Ì: fu¬t/fult/fu¬tj (K 4.7) alm.; fu¬¶t $Anholt, $Tved. _ plur.Ì: fu¬·/ful· (K 4.6) alm.; fu÷l Vends, Læsø; Áfu·¬ TonalOmr (K 4.6). _ gammel kasusform (i forb. for fulde, til fulde, jf. betydning 4): samme udtale som plur.
\ Ìi forb. fuldt af, fulde af (jf. betydning 1) foretrækkes stedvis grundform for neutr. el. plur., jf. AEsp.VO.
1) = opfyldt (af); oversået (med); ofte med forstærkende forled: blævver´, pladder·fuld, stop·fuld etc. den mindst aa æ Bøer sto ¨ aa brøelt mæ æ Bowser fuldd = det mindste af børnene stod og brølede med bukserne fulde (af afføring). VilbMøll.PU.43. a· så ¡fu¬ a ¡værk i è Ásko¬è = jeg er så fuld af Værk (dvs. gigt) i Skulderen. $Øsby. e hemèÏ æ kla· å fu¬ a Ástjærnè = himlen er klar og oversået med stjerner. $Rise. (upersonligt:) de ku ¡væ·r så ªfu¬¶, te èn ku ¡snaj§t ¡sæ§t æn ¡fo¿r ¡får¶ èm = det kunde være saa fuldt, at man næsten ikke kunde sætte en Fod for dem (Biller, der aad det sidste Græs af Markerne om Sommeren). $Vodder. (vejrregel, med varianter:) ¡maj¶ mo·nès ¡ku¬¶ gi ¡lå·n ¡fu¬¶ = Maj Måneds Kuld(e) giver Laden fuld. $Gosmer. \ faste forb.: få lommerne fulde af tak (el. lign.) = få tak til overflod (og ikke andet) [spor. i Vends] _ få/have livet fuldt, få/have vommen/skrutten fuld (el. lign.) = spise, hhv. have spist sig mæt [spor. afhjemlet] Han ønsket o fa sit Lüv ful a Mask te di gov ä Schviin = han (dvs. den fortabte søn fra lignelsen) ønskede at mætte sig i mask, som de gav svinene. ØSønJy (AnonymÌ¢.1856). _ have livet fuldt = være gravid. *$Darum (jf. F.II.439). _ få munden fuld af jord = dø (og blive begravet) [1620: faa din Mund fuld (AarbThisted.1917.77)] om den begærlige: han for e§t nåk, fa·r han for è moñ¶ fu¬¶ a ju¶èr = han får ikke nok, før han ¨ er død. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = drukken, beruset; ofte med forstærkende forled: dundre´, høne´, skide·fuld etc. de, der gik og ba te ¡brølop (= indbød til bryllup, som bydemænd) blev "givet fulde" (= drukket fulde) af folk _ så fulde, at de ikke kunne sige "flæsk". Læsø. _ (talemåder, med varianter:) Fu¬ Muñ tåler a Hjattens Groñ = fuld mund taler af hjertens grund (dvs. siger ligeud, hvad han tænker). Røjkjær.Opt. dæn¶ dær nyj·sèr po få·stèn hja·t, blywè ful¶, enèn æ su¶èl go ni·(r) = den der nyser på fastende hjerte, bliver fuld, inden solen går ned. Skyum.Mors.II.15. \ faste forb.: så fuld som et æg = overmåde beruset [spredt i SønJy og SVJy] _ så fuld, (at) de kan prikke på hans øjne (uden at han mærker det) = d.s. [spor. i Østjy´N og ´M]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hel; usvækket; fuldt udviklet. _ fortrinsvis i faste forb.: fuldt arbejde = voksenarbejde. hañ ku ger ¡fu¬¶ ¡ar·ªbe¿Û = han (formentlig en halvvoksen dreng) kunne gøre fuldt arbejde (jf. fuld karl ndf.). *$Tved. _ fuldt bed = fuld græsningsmulighed (for køer); (overført:) alt hvad man kan klare [spor. afhjemlet; syn.: Ìfuld 3 (forb. fuldt »tøjreslag ndf.)] Rasmus laappe Nøesdøn ¨ aa bejøntj aa tør sæ i Ansejte ¨ "Puv! naa hon futte nok i Da; tho dæ war a hotte ved aa ha faat ful Bæ" = Rasmus lukkede stalddøren og begyndte at tørre sig i ansigtet: "puha, nå det fyger nok i dag; der var jeg lige ved at have fået mere, end jeg kunne klare". Thise.LS.I.29. _ fuldt bol = helt bol (jf. Ìbol 2.1) [vel påvirket af nedertysk vull Bohl] *$Fjolde. _ fuld broder, fulde søskende = helbroder hhv. ægte søskende (modsat halv·broder, halv·søskende) [vel < tysk Vollbruder etc.; spor. i Sønderjy´S] _ fuldt gjav se Ìgjav 2. _ fuld høst = tidspunktet, hvor kornet står fuldmodent [spor. i NVJy] naar man har fuld Høst, som det kaldes, eller, naar det meste Byg og Havre er tjenlig til at mejes, farer man fort med Mejningen, hvad enten Vejrliget er vaadt eller tørt. Schade.Mors.297. _ med fuld hånd = med hele hånden; (overført:) af al kraft; rundhåndet [kun anførte steder i Østjy´M og ´S] det er bedst ved Malkning, når man kan ta fat mæ ¡fu¬¶ ¡hu¶èñ. $NSamsø. VoerH (MØJy, jf. F.). Hun er meget rundhåndet, giver mæ æ fuld Haand. SØJy. _ fuld karl = voksen karl; jf. svare/gøre fuldt (i betydning 5) [spor. i ældre kilder fra Holmsland, SVJy og VSønJy] han arbejder fo fu¬¶ ka¿Ï (= for fuld karl) = han gør en voksen Karls Arbejde. $Aventoft. _ fuld kerne = moden kerne (i korn) [spor. i Østjy´N og ´M] dæ ska wæ fu¬¶ kjan· i ròw¶i dæçj da = der skal være fuld kerne i rugen den dag (dvs. 1. august). $Hellum. _ fuld »kulde. _ med fuld le = med både høstkarl og optager (jf. Ìjern 3). Man fik Grunden overladt paa Livstid mod at "gøre" et vist Antal Dage(s arbejde) for Bonden i Slæt og Høst med "fuld Le", som det hed. *Krog.Aller.127. _ fuld luft. "fuld luft" (blev brugt) som betegnelse for den vindstyrke, som tillod, at man førte fulde undersejl (på »sjægten, ved Limfjordsfiskeri). *Nordjy (HNPed.L.58). _ fuld måne se fuld·måne. _ det fulde af månen = fuldmåne [spor. i SVJy] (talemåde, jf. fuld·måne:) hun er nok føj i æ fulld o æ Moen, hun er saa gjawns ad si = hun er nok født ved fuldmåne, hun er så gavmild (af sig). ØHorneH. _ fuld pige = tjenestepige på heltid. saa kund’ han et’ dryw æ Juerlod po and’e Maad’ end ve’ ¨ aa hold’ en hal’ Kaa’l aa en fuld Pig’ = (så kunne han ikke drive jordlodden på anden måde end ved at holde) Karl den halve Tid og Pige hele Tiden. *NChristians.GN.4f. _ ved fuld sans (og lign.) = ved fuld forstand [spor. i Sønderjy´S] hañ æ ¡ek ve ¡fu¬ ¡sa·ñs = han er ikke ved sine fulde fem. $Fjolde. _ fuld send se send x. _ fuldt syn = fuld synsevne [spor. i Nørrejy] a hå¿r et met fu¬· syw¶n mièr = jeg har ikke længere mit fulde syn, dvs. ser ikke så godt mere. $Tved. _ fuldt tøjreslag = græsningsmulighed så langt hele tøjret rækker [syn.: tøjre·slag (forb. helt/stort tøjreslag, jf. Ord&Sag.1983.20f.)] *Varde (vedtægt 1757; jf. JySaml.5Rk.I.109). _ fuldt udstyr = det udstyr, piger stræber efter at have færdigt til deres bryllup. Forinden havde moderen håndlavet og samlet "fuldt udstyr" (to fulde senge = over´ og underdyner, fyldt med fjer + linned af hjemmespundet hør), samt håndklæder og viskestykker. *SkriftSundeved.1996.62. _ fuldt vand = højvande, flod [spredt langs kysten i SVJy´S og VSønJy; syn.: fuld·vande] Trækker et Uvejr op, er det første Spørgsmaal, der stilles ¨: viñè ha vi fu¬· vañ? (= hvornår har vi flod?). Kommer Uvejret med stigende Flod, og det mod Aften, gaar ingen i Seng, for saa kommer Vejret op (jf. komme x). TønderH. I æ efe (= ved ebbetid) kunde de kjøre derover til Knolden, men i æ fuld vand kunde de sejle derover. VHorneH.
Forrige betydning - Næste betydning
4) substantivertet.
4.1) for ¡fulde. _ a) = til fuld værdi, pris; (overført:) af alle kræfter; virkelig [spor. i ældre kilder fra Sønderjy] tage for fulle ¨ f. Eks. en pröjsisk Daler for 8 Sk(illing). Kok.DFspr.I.291. De vår en Daw i Høstens Ti, / Da Pærs slow Row for fuld’ = (det var en dag i høstens tid, da de ovre hos Peder høstede rug) for Alvor, alt hvad de kunde. SønderjyDigte.37. Pæ¶r ¨ ær èn go¶j Mand¶ _ Ja, de æ han få ¡fuld· = Peter ¨ er en ¨ godgørende Mand. (svar:) Ja, det er han tilfulde. HostrupD.II.1.175. _ b) = som en voksen karl (mht. til arbejdskraft) [jf. forb. fuld karl (under betydning 3); spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder). De fø’st år ette mi skoeltid ¨ mådt æ mæ i e hjøhøst og slå kløve for fu’ld som 4. le’ = det første år efter min skoletid måtte jeg med i høhøsten og slå kløver som en voksen karl som fjerde le (nemlig efter ældre broder, daglejer og fader). Sundeved.
4.2) til ¡fuld = til fuld pris. èn træj¶oreµ gik jo te ful¶ po markèn = en treåring (dvs. treårig hest) gik jo til fuld pris på marked. *NPBjerreg.ÅOmmers.24.
4.3) til ¡fulde = fuldt ud, i sandhed [< rigsmål; spor. afhjemlet]
5) (som adv.) = fuldstændig, helt [spor. afhjemlet] de ær fuld sañ, fu¬ ves, fu¬ gådt = det er fuldstændig sandt, vist, godt. Holmsland (Røjkjær.Opt.). i e Vovnskyuel ¨ stod de overflødige Vogne skilt (ad) for ikke at fylde for meget, kun den, der skulde bruges til at køre til Mølle med eller anden Vinterkørsel var "fuld kled" (= fuldt klædt, dvs. i køreklar stand). Ommers. \ faste forb.: fuldt så (god/stor etc.) = nok så; (med nægtelse:) ikke helt så [spor. afhjemlet, hyppigst i Nørrejy] ¡bæl¶gjièrèn ¨ wa ¡möj ¡mi·r ¡wæn·lè å åm¡gj浶èlè å ¡ful¶t så ¡gu· ¡te å ¡sæj·ªtræk = belgierne (dvs. de belgiske heste) var meget mere omgængelige (end den jyske race) og fuldt ud ligeså gode til at »sejtrække. $Haverslev. _ (spøgende:) ligh fuldt, ja fultere = ligeså meget, ja mere. PJæger.Y.62. _ ligeså fuldt som = så godt som; hvad der svarer til [spor. i Nord- og Midtjy] di æ ¡liså ¡fu¬t som fo¡lòwèÛ = de er reelt (men ikke formelt) forlovede. $Torsted. ¡de ¡så· han ¡liså ¡fu¬t = det sagde han, om end ikke med rene ord. $Torsted. _ svare/gøre fuldt = gøre et voksen menneskes arbejde [jf. forb. fuld karl (under betydning 3); spredt i NVJy] ved Drengs Overgang til Karletjeneste: "Ka han gjø fuldt?" (som Karl). Thy. (spøgende:) Mæn we æ Bowr ku han gy fullt = men ved bordet kunne han spise ligeså meget som en voksen. AarbMors.1926.110.
| ful·agtig | Çfuld´ |
| Sidens top | |