fuld·kantet
fuld·kommen| fuld·kantet | fuld·kommen |
adj. _ med uvis trykfordeling.
[formentlig omdannelse < fuld·kommen]
1) = komplet, rigtig. de vare 3 i Tallet (som gik rundt og sang julekvad), alle iførte hvide Skjorter, naar de da skulde være "fuldkommele Sternfolk" (= »stjernefolk). *Feilb.FH.72f. \ (som adv.) = helt, fuldstændig. aa kaskisæ hellerintj haj va ve sæsiel saa fulkommele = og måske var han (dvs. den døende) heller ikke helt sig selv (dvs. ved fuld bevidsthed). *CJRLund.TN.22.
2) = dygtig. Men te aa maahn wa han ett saa fulkommele som e Præjst = men til at mane var han (dvs. skolelæreren) ikke så dygtig som præsten. *Blich.EB.1.
| fuld·kantet | fuld·kommen |
| Sidens top | |