ful·hårÌfulle

fulig

adv. _ med sideformen fuligen. _ Áfu·lè $Løjt; fu·lichèn Åbenrå (F.); *fu·ligen AlsOrdsaml.

[muligvis < middelnedertysk vulik, vuliken (= slet, ond, modbydelig); spor. på Åbenrå´egnen og Sundeved]

= sandelig, virkelig. I ska fule skam Jæ, skal I = I skal virkelig skamme jer, skal I. RiseH. \ (hertil, forvansket:) do sku¬ Áfu·Ï å Áskam· dæ! *$Rise.

ful·hårÌfulle
Sidens top