fulig

Çfulle

Se også Çfølge (verb.), Çfulle (subst.), Èfulle (interj.)

Ìfulle

subst. _ (l/Ï K 4.8:) fulè/ÁfuÏè (K 1.9). _ genus: neutr. alm.; fk. $Darum.

[muligvis beslægtet med Èfjæle (jf. ODS.) el. med ful 1 (jf. DF.XV.74ff.)]

 Næste betydning

1) = mål i boldspil. Fulle, dvs. et maal som løbis til og fra heldst naar der spillis bold. *Anchersen.ca.1700. æ æ i æ fula = jeg er i Maalet. *KærH (ØSønJy).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = fristed i leg [spredt i ØSønJy, spor. på Als, desuden $Darum] Molb.139. han ær i æ fulè ¨, ham må do e§t kleµ§k = han er i fristedet, ham må du ikke tage (i fangeleg). $Darum (F.II.181). Æ ¡vår i ¡Fulè law do ¡slåw¶ mæ = Jeg var i Fristedet, da du slog mig (altså: det gælder ikke). HostrupD.II.1.146. _ (overført:) han ær i hans fulè = han er bjerget. $Darum.

 Forrige betydning

3) = navn på boldleg; jf. JMøll.So.69, SJyMSkr.1943.22, FDF.I.66 [spor. på Als og Sundeved] \ (overført:) Te fulle = til Lystighed og Kommers. Han kam ild te Fulle = han kom galt afsted. *Sundeved og Als (KKarstensen.1850).

fulig	Çfulle
Sidens top