![]() | ![]() |
verb. _ fom·p $Børglum, Him´V; fom§p $Fanø, $Darum. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[vel < fump]
1) = give efter ved trin, slag etc. (om elastisk materiale, moseagtig jordbund etc.) [spredt i Hards´SV og SVJy, spor. i Vends og Him] fom§pè siges om Kage og Dejg, der er levende under Hænderne; også om Jord med Moslag. $Fanø. Som barn hjalp man karlen og langede drabeligt løs med en kæp på de tykke "fumpende" neg. SStef.LL.20.
2) = gå kluntet og vraltende. *Lars.Ordb.63.
![]() | ![]() |
Sidens top |