funstre
fur·bo| funstre | fur·bo |
verb. _ *foñt Holmsland.
[jf. svensk og norsk dialekt funta (i lign. betydning); spor. i ældre kilder fra Vestjy]
= lave; gøre færdig. Ka du foo ed funtet = kan du faae det i Stand. Schade.60. Hand funter alting om i Huuset = han laver alting om i huset. TerpagerÇ.ca.1700. foñt ¨ bruges om Klæder, Træværk og lign., når man af flere Stykker laver et helt: "vi foñteÛ sammel o eÛ" (= vi funtede sammen på det). Røjkjær.Opt. _ (overført:) "de fæk vi sörn (= sådan) foñteÛ" = fik bestemt eller aftalt at noget skulde gå for sig. Røjkjær.Opt. \ (hertil:) af·funtet = (gjort sig) færdig [spor. i samme områder] haaer do et snaaer awfontet? = er du snart færdig. SVJy.
| funstre | fur·bo |
| Sidens top | |