fusetfuse·vorn

fuse·tørv

subst. _ med sideformen fussi·tørv (spor. i Thy´S).

[< fuse 3; mht. sideformens ´i´ jf. fuse·vorn (i sideformen fussi·vorn); spredt i MVJy (±NØ) og Vends, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; syn.: fuste·tørv]

= løse, svampede tørv, der hurtigt brænder ud; typisk overfladetørv el. gravede tørv. Tørven er paa dette sted en rød, ret løs sphagnumtørv _ kaldt "hundekød" eller "fustørv", der ikke hviler paa nogen mørkere tørv i dybden, men paa et lag af »flæg, rør og stargræs. Brønderslev (FestskrHPHansen.134).

fusetfuse·vorn
Sidens top