fuse·fannikerfuse·tørv

fuset

adj. _ med sideformen fusset. _ fu(w)·sè (jf. K 2.0) alm.; *fusset Vends (én kilde). _ plur.: u.end.

[vist < fuse 3, men delvis sammenblandet med Èfus; spredt i NVJy og Hards´NV, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: fuse·vorn 2, fussi·vorn]

= porøs, af løs struktur; om svampet tørv, som let falder fra hinanden og derfor fuser el. brænder hurtigt ud. KAagaard.Thye.242. Schade.60. \ (også, om brød) = for luftigt og smuldrende. *Vends.

fuse·fannikerfuse·tørv
Sidens top