Çfustfuster

fuste

verb. _ fu÷st Vends; fust $Vroue, $Vorning. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også u.end. $Vorning.

[beslægtet med fiste, fistre]

 Næste betydning

1) = fare, vimse omkring; smutte [spor. i Midtjy´Ø, desuden $Tise] hwa ræñèr do å fustèr roñt a§tèr? = hvad render du og vimser rundt efter. $Vroue. de fust fræ m¶æ = det fløj, smuttede fra mig. $Vorning.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = futte af (om krudt); sprutte (om lys); strømme, ¡stå ud [spor. i Østjy´N og ´M] å næ· så di træj¶ lyw¶s gik sam¶èl i knu·Ûèn, så blöw kru¶ÛèÛ jo tæj¶n å fustèÛ u·Û te o·l sièr = og når så de tre lys (der indgik i et »helligtrekongerlys) gik sammen i knuden, så blev krudtet (man havde anbragt der) jo antændt og spruttede ud til alle sider. NPBjerreg.ÅOmmers.37. sæt spj嬶 får, hÉlès fustè wa·rmi uk = sæt spjældet for (i kakkelovnen), ellers strømmer varmen ud. Vends (F.III.497). toget kørte over kludekræmmerens vogn, så klu·n fuste te òòl sijjer (= så kludene stod til alle sider). AEsp.VO. konfyret (= komfuret) fuste = røgen slår ud i stuen. MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = kaste (med noget let); verfe, vifte [spredt i Vends´MV] òòsken fuste wi uk te kåntjen å un¶, i·n wi sat brøj¶je e¶j = asken viftede vi ud til kanten af ovnen, inden vi satte brødet ind. AEsp.VO. jawnle saa laa haj med Haajen aa fuste, som wil haj he nue = ofte så lå han (dvs. den døende) med hånden og viftede, som om han ville hende noget. Thise.MM.52. _ (især brugt om leg med barn, hvor det løftes hurtigt op og ned:) Kom he¿r hæn¶, så skal a fust dæ åp te lòwtè = kom herhen, så skal jeg fuste dig op til loftet. Vends.

 Forrige betydning

4) = stænke (om regn). Fuster = støvregner, smaaregner med Blæst. *Ommers (Becher.ca.1815).

Çfustfuster
Sidens top