fuste
fuste·tørv| fuste | fuste·tørv |
subst. _ med sideformen fusser. _ fustèr (spor. vsa. fusèr). _ genus: mask. _ plur.: ´èr
[vel < fuste 1; sideformen muligvis påvirket af fusse; Vends´MV, spor. i øvrige Vends (±SV); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= gammel, affældig mand; løjerlig fyr. Grønb.Opt.7. Haj tjikke saa foraajre aapaa mæ. Haj ku naak entj faasto, hons a wa faar i gammel Fuster = han kikkede så forundret på mig; han kunne nok ikke forstå, hvad jeg var for en gammel sær fyr. Thise.NKS.9.
| fuste | fuste·tørv |
| Sidens top | |