fuste·tørv
Çfut| fuste·tørv | Çfut |
Se også fot (interj.), Çfut (subst.), Èfut (subst.), ¢fut (subst.), £fut (adv.)
subst. _ med sideformen fyt. _ fut alm.; også fyt spor. i Syd- og Sønderjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; (i betydning 5) stof´neutr. _ plur. (i betydning 1´4): u.end.
[formentlig lydefterlignende, jf. norsk dialekt futt; sideformen muligvis påvirket af den nedertyske parallel füt]
1) = kort opblussen (af ild, krudt mv.) ledsaget af glimt, knald etc. [spor. afhjemlet, dog ikke fra NJy og Djurs; syn.: Ìfust 2] OBork.1814. En Gang, da vi spandt Blår, begyndte en af Pigerne at hælde med Hovedet ¨ en af Karlene ¨ listede sig til at stikke en brændende Tændstik til Blåren. Det gav et Fut, og det kan nok være, at Pigen blev vågen. RibeAmt.1929.212. Hellig Tre Kongers Aften blev der tændt et Lys med tre Væger i, der naaede til Midten af Lyset, og naar Blusset naaede Lysets Midte, gik det pludselig ud med et "Fut og et Knald", thi der var støbt noget Krudt i. MØJy. et lilè fyt, f.Ex. (om lyden) i en Pibe. $Agerskov. \ (spec.) = (voldsom) ild, "fyr". sæt fyt o¿ = tænde ild på. *SVJy (F.IV.165). dæ wa hej¶sèn fut po, de wa it te å væ· i næ·rhe¿Ûèn = der var ellers fut på, det var ikke til at være i nærheden (af ilden). *$Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spøgende) = redskab, der giver "fut". en bitte fyt = "snotkoger", snadde. *SVJy. æ fyt = lille tranlampe. *VSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = øjeblik; kort "omgang" (af regn, sne, frost etc.) [spor. i Nord- og Vestjy samt SønJy´N; syn.: Ìfust 3] ¡de fæk han ¡gjow¶ i èn ¡fut = det fik han gjort i en fart, på et øjeblik. $Torsted. En Søndag henimod Foraaret stod nogle Mænd ¨ og snakkede om det gode Vejr ¨ (men), siger Ott’ Knudsen: Der kan godt komme et Fut endnu (af vinter). HerningFolkebl. 21/3 1932. (talemåde:) Det er kuns et Fut, ligesom Verdens Glæde. Kok.Ordspr.134.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = hop; forbifart; hurtig (smut)tur [spor. i Nord- og Vestjy] »Lygtemanden bevæger sig i Futt. Et hastigt Dyr, f. Eks. en Lækat, giver ofte et Futt i Vejret. Lars.Ordb.65. "¨ den her Idiotanstalt, du har været paa _," faar hun afleveret i Futtet (= forbifarten) op af Trappen. KBecker.UF.I.256. a ska èn fut øw¶èr te æ sme = jeg skal et smut over til smeden. $Vroue.
5) = energi, aktivitet; især i forb. (kendt fra rigsmål) der er (ingen) fut i én [spredt afhjemlet] de ka nok væe, han var i e fut (= det kan nok være, han var i futtet), om en der skynder sig. Sundeved. alle ydede efter sin Evne Bidrag til, at der kunde blive "Fut i den" (= "gang, sving" i fastelavnsgildet). ØH.1936.79. Om Monner tut æ Hjøwr mæ Fut = om morgenen tudede (»by)hyrden (i sit horn) med "fut" (dvs. med energi, så det kunne høres viden om). FanøUgebl. 15/5 1937. dæ æ eµèn ¡fut i ham, dæ ska ¡jen¶ ªte¶ å sæt ham i goµ¶ = der er ingen fart i ham, der skal en til at sætte ham i gang. $Gosmer.
| fuste·tørv | Çfut |
| Sidens top | |