Çfut

¢fut

Se også Ìfut (subst.), Çfut (subst.), ¢fut (subst.), £fut (adv.)

Èfut

subst. _ med sideformen fyt. _ fut alm.; fyt Sundeved, sideform i Midtjy. _ genus: fk.

[< nedertysk fott (= hundyrs kønsdele; jf. også hunds·fot); syn.: fos 2]

 Næste betydning

1) som hånligt el. spøgende tilnavn [spor. i Nord-, Midtjy og Vestjy; fortrinsvis i ældre kilder] Boild Thut, Maren Fut, Karen Krank, Anne Sluus ¨ 4 navnkundige Skøger i Tørring. OlufNiels.Skodborg.345. _ (som tilnavn til mandsperson ses navnet forklaret anderledes i kilderne, fx som lydefterligning:) Han fløjted som Finken med korte Kluk og Tyt; / thi kaldtes han stændigt (= altid) af alle Folk Per Fyt. Noe´Nygård.S.47.

 Forrige betydning

2) som 2.sms.led i skældsord. _ fx fumle·fut, kej·fut.

Çfut	¢fut
Sidens top