fy
fy·ha| fy | fy·ha |
verb. _ fy·©/fy·ch (K 4.2) alm.; fyj·© NVJy (K 2.0); fi·© $Tved, $Anholt, $NSamsø; Áfy·ch/Áfy·© (K 4.2) TonalOmr (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) alm. i NørrejyÌ; ´¶er (K 6.2) MØJy, alm. på Djurs, Sydjy´S; fi©¶è(r) $Tved, $Anholt, $NSamsø; fy©¶è/fy©è/fychè (K 1.1, K 4.2) Sønderjy. _ præt.: fø¿© alm. i NørrejyÇ; fe¿© $Tved, $Anholt, $NSamsø; fø¿©/fø¿ch/fø·©/fø·ch (K 1.1, K 4.2) Sønderjy (dog fyèch $Fjolde). _ ptc.: »kort (med noter).
\ Ìogså fy©¶èr spor. i Vends´S og Him (yngre form?); Çdog svagtbøjet: fy·©è $Tolstrup; Èeneste optegnelse fra $Læsø (fø·©è) vel yngre form; ¢dog fÒ©èn Vends´S og $Lild; *fåge optegnet 1 gang i NØDjurs; optegnet med stød: fö©¶èn $Agger, UlfborgH (Hards), fø©¶èn Mors, Him´Ø (Lyngby.Opt.); hvad angår vokal, dominerer ø i kilderne fra ´N og ´Ø, ö i kilderne fra ´V og ´S; £dog få©èn $Fjolde.
[Østjy´N og ´M, Sønderjy (med tilgrænsende egne af SØJy´S), spor. i yngre kilder fra øvrige Jyll; se kort; syn.: knyge (jf. Ord&Sag.1987.26), røge x]
 |  Tæt afhjemlet |
= rigsm. (om sne, sand, blade etc.). æ ¡pomp vår ¡æ§tèªfø©¶èn = Pumpen var efterføget (føget til med Sne). $Vodder. _ (spec.:) Om Muenen, nær vi wonet op ¨ / Wa Hejst aa Kaael føggen ind tit i en stæ Dryu = om morgenen, når vi vågnede op (i felten), var heste og karle tit føget inde i en stor (sne)drive. Jylland.1891.212. \ (også:) i overført anvendelse (om personer og dyr) [spor. i samme områder] at fyge paa én og slaae ham; at fyge i Maden el. i at æde, uden engang at give sig Tid til Bordlæsning (dvs. bordbøn). Ommers (OBork.1814). fy© i ho¿èrèn å hwærañè = fyge i hårene på hverandre. MØJy. Han ¡fø¶ch ¡a¶ (= han føg af sted), dvs. han skyndte sig bort. HostrupD.II.1.147.
| fy | fy·ha |
| Sidens top | |
}){kind=link}