Çgamsgane

gamse

verb. _ med sideformen gjamse (SØJy og SønJy). _ ga÷ms/gam·s (K 1.7) alm.; gjam·s $Hostrup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t

[jf. ØMO. gamse, svensk dialekt gamsa, gemsa; syn.: gumse]

 Næste betydning

1) = snappe (efter), især om hunde [Vends, Han, Thy, spor. i Him, Sall´SØ, Fjends´NV og NØDjurs; se kort]

Tæt afhjemlet

Melsen.1811. ¡huñ¶èn ¡gamst ¡ætèr ham = hunden snappede efter ham. $Haverslev. è ¡huñ¶ ¡gam·st è ¡kå·© = hunden snappede kagen (som blev kastet til den). $Torsted. hvis man spænder et par heste for vognen, og de står urolige og venter på afgang, så kan de bides i al skikkelighed, så gamser de efter hinanden. Him. \ (også) = snerre, skælde ud, bide ad [spor. i samme områder] $Hellum. dÉr skal vi gaa og trælle Dag ud og Dag ind, forre te (= for at) saadan en Hertug kan sidde i Guldskjæppen (= sidde på den grønne gren) og gø og gamse og gi’ Ondt af sig til alle Kanter! Aakj.VB.256.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sluge, spise forslugent; ofte i forb. gamse ¡i sig [Vends (±NØ, ±SV), spredt i NVJy (± Thy´S), spor. i Han, Him, Hards og ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

haj gamser i sæ som om haj intj har faat Føe i fjowten Daw = han skovler i sig, som om han ikke har fået mad i fjorten dage. Vends. E Hund gjam·sèr i è Åsèl = Hunden river og slider i Ådselet. HostrupD.II.1.200. \ (spec.:) han sad og gamst i føden, dvs. stak til maden uden at spise ordentligt. *AEsp.Læsø.

 Forrige betydning

3) gamse ¡til sig / ¡hjem = rage til sig [spor. i Vends, SØJy og ØSønJy]

Çgamsgane
Sidens top