gane
Çgang´| gane | Çgang´ |
Se også Çdet (adv.), Çgang´ (sms.led)
subst. _ med sideformen gange. _ udtale »kort (med noter), jf. også K.1.1; (i betydning 7:) også gåµ·/Ágåµ(·) (K 1.3) Sønderjy´V og ´S (dominerende inden for linjen A på kortet); også gaµ·/Ágaµ(·) (K 1.3) ØSønJy´M (dominerende inden for linjen A på kortet); også gaµ· LBælt; også goµ Bjerre; (i betydning 2.2) også gåµ· $Agger; i tryksvag stilling (betydning 8´9 samt betydning 7 slutn.) mister ordet stød, længde og acc.2. _ som 1.sms.led: se Çgang´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 7´8) også neutr. Sønderjy, spor. i SØJy´S; (i betydning 10.1) også neutr. Vends (når ordet kun betegner et stykke af hjulkransen, jf. AEsp.VO.). _ plur.: (længde´ og accentforhold K 1.3:) gåµ·/gå÷µ/Ágåµ(·)/goµ etc. (med samme vokal som i sing.) alm.; (i betydning 7:) også g嵶 Thy (±NØ), spredt i Sydjy, spor. på Mors, i Sall, Hards og SønJy´NV; også goµi (med bf. goµj(èr)èn) spor. i MØJy; også gåµèr Hards´Ø, Læsø, Rougsø, Rømø; også goµè Bjerre; (i betydning 10.1) også goñ¶èr $Hurup.
\ Ìogså g嶵 spredt i Vends; Çspredt også optegnet g嵶
[hvad angår neutr.´formerne, er de formentlig dannet i tilslutning til (opr.) vbs. som løb, stød etc.; sideformen kan skyldes påvirkning fra synonymet sinde x]
1) = handlingen (el. evnen) at gå; gangart; (gå)tur, besøg. de er en træls Gang å go å tegg sæ Feen te = Det er en brydsom Gang at gå og tigge sig Føden til. Mols. tjø fo g嵶 (= køre for gang), dvs. køre ganske langsomt. $Tolstrup. haçj æ gon å g嵶i = han kan ikke længere gå (pga. alderdom). $Hellum. han hå¿è så¿n ¡sweµlèñ ¡g嵶, an sku ¡trow¶ han wa ¡fu¬¶ = han har sådan svinglende gang; man skulle tro, han var fuld. $Give. (talemåde:) a kiñè min lu¿s èpo gòµ¶èn = jeg kender mine lus på gangen (dvs. slægtninges og bekendtes vaner). MØJy (F.II.466). a fæk ¡he¬¶ åw mi ¡g嵶 = jeg fik held af min gang, dvs. traf den jeg søgte eller opnåede det jeg ville. $Hundslund. ¡fætèrè å ku¡sij·nèr ¡ha· ju ¡møj¶ djæ ¡g嵶 te ¡wåt i ¡fe¿rièªtij¶n = fætre og kusiner havde jo meget deres gang hos os i ferietiden. $Haverslev. \ faste forb. med verb.: gå sin gang = gå sin vej [spor. i Østjy´M] JKattrup.J.41. _ (komme/være) til ¡gang(s) (med ´s i Sønderjy). a) = (komme) af sted; (være) på vej, på færde [spredt i NJy, NVJy, VandfuldH (Hards) og SønJy nord for rigsgrænsen] læ wos så kom te gåµ hæn te Lasès = lad os så komme af sted hen til, hvor Lars og hans familie bor. Vends (DF.X.121). han wa te ¡g嵶 te ¡tisti, men ¡så ¡wæñ· han å gik ¡hjÉm¶ = han var på vej til Thisted, men så vendte han (om) og gik hjem. $Torsted. han er ti·lè te gaµs = han er tidligt paa færde. Haderslev. _ b) = på benene (efter sygdom); i gang med at gå (om lille barn) [spor. i Vest- og Sønderjy] ¡no ªær æ komèn te ¡g嵶 iªjÉn = nu kan jeg gå igen (efter sygdom). $Torsted. Så såår a så ¨ en Stump, som skuld te Gong, så bløw mi Ywn så stuer å stindd = så snart jeg så et lille barn, som skulle i gang med at gå, så blev mine øjne så store og stive (af savn). Noe´Nygård.T.25. _ (komme) i æ ¡gang = på benene, oven senge (efter søvn, sygdom) [spor. i SønJy, desuden $Darum] no er di da i æ gång (= nu er de da i gang), dvs. opstået og har begyndt dagsgerningen. ØSønJy. \ faste forb. med adj.: (vag/skidt) til ¡gang(s) (el. lign.) = (dårlig etc.) til at gå, (dårligt etc.) gående [spredt i NVJy, desuden $Ål] _ ¨ til ¡gangs = d.s. [spredt i Han, NVJy, Him] _ ¨ til ¡gangen = d.s. [spredt i Vends] ho hår a¬ste¿èns wa·(r) så får·komèlè te g嵶i (= hun har altid været så tidlig til at gå), om barn. $Hellum. _¨ i ¡gangen / i sin ¡gang = d.s. [spredt i SønJy, desuden $Tved, $Gosmer] dæñ æ få ¡tre§pèr i æ ¡g嵶 = den (Hesten) er for trippende i Gangen. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = omstændighed, der har indflydelse på ens gang.
2.1) = plads, pasform etc. (i fodtøj) [spredt i Midtjy, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen] dær ær¶ èn gu¶è g嵶 i mi nøj¶ skow¶ = der er en god gang i mine nye sko, de er behagelige at gå i. $Vroue. Når Træskoene er for store, så æ dæ ¡it så go·j ¡gaµ ªi èm = så er der ikke så god Gang i dem. $Øsby.
2.2) = underlag; føre (på vej) [spor. afhjemlet, hyppigst fra Nordjy; fortrinsvis i ældre kilder] Mors (Thaning.ca.1835). dæ ¡æ¶ èn ¡gu¶è ¡©åµ¶ po è Ûi·© (= der er en god gang på diget), dvs. man går godt på diget. $Torsted. De· è ¡pjaskè ¡G嵶, væn æn ¡gæ¶r i ¡Ræ¶n å i ¡Vand¶ å i ¡Smar¶è å mæ ¡Vand¶ i e ¡Sko¶ = Det er pjasket Gang (= føre) når man går i Regn og i Vand og i Dynd og med Vand i Skoene. HostrupD.II.3.79.
2.3) = arbejdsretning (ved høst); jf. betydning 6 slutn. [spor. i MØJy´SV] Naar Høstningen nu skulde begynde, var det af Vigtighed, at Forkarlen kunde bedømme, hvorledes der var bedst "Gang" over Arealet, og det krævede ikke saa lidt Erfaring; thi havde Kornet nogen Hældning efter tidligere Regn, selv om det ikke ligefrem var i »Leje, om Vinden nu var contra, kunde det være vanskeligt at afgøre, hvor meget Hensyn der maatte tages til disse 2 Dele, og det var altid tidsspildende at maatte skifte Retning (under høsten). Horsens´egnen (ØH.1944.19). Næ¶e en høøste, gjæ¬er et om å fo g嵶 o¶ et, så¶en en ka næm¶ høøst et; å hæ¬er et it te den ræt sii, sæj¶e vi: "A ka eµen regti g嵶 fo o¶´et" = når man høster, gælder det om at få gang på det, sådan man nemt kan høste det; og hælder det ikke til den rigtige side, siger vi: "jeg kan ingen rigtig gang få på det". VoerH (Efterslæt.243).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = sted, hvor dyr går på græs; græsgang [spor. i ældre kilder fra Vends og Hards´V] vi hår goe Gåµ te wår For = (vi har) god ¨ Græsgang (til vore får). Holmsland (Røjkjær.Opt.). De Folk, der boede i Nærheden af Heden, holdt selv store Faareflokke og tog desuden Tægtfaar (=»tægtefår) om Sommeren ¨ Faarene var "til Gang", som man sagde. AarbHards.1910.44. (landsbyvedtægt 1733:) Ingen af Granderne (= naboerne) her ¨ maa tage nogen fremmed Svin til Gang ((= på græs). HimmerlKjær.1920.387.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = aktivitet; bevægelse; fart [spredt afhjemlet] Man siger om en Person, at han er »druntet, væn dæ enè ¡gåµ æ i ham = når der ingen Gang er i ham. $Bov. hañ fæk såt ¡g嵶 ¡í èr = han fik sat gang i det (om arbejde). Skautrup.H.II.129. dæñ tor ¡ræ¿n, wi fæk, hår såt ¡gu¶è gåñ¶ i ku¿nè = den tår regn, vi fik, har sat god gang (dvs. god grøde) i kornet. $Haverslev. no blywwer der gång¶ i ijst = nu går isen i drift. AEsp.VO. dèr èn ¡gu¿ ¡goµ¶ ¡oñ¶èr èn (= der er god fart under den), om hest. $Bjerre. hañ hå ¡gaµ¶ i stöw·lèn = han har gang i støvlerne, dvs. fart på. $Give. \ faste forb.: (gå/komme) i ¡gang (med) = rigsm. [spredt afhjemlet] de ær åm¶ o gyèr o kom i g嵶 mæ¶ èr, så go¿r èr nåk = det er om at komme i gang med det (nemlig et stykke arbejde), så går det nok. $Agger. Konerne til Konebesøg, di fæk ¡kafè, å så fæk di jo ¡å e ¡moñ¶ i ªgaµ = de fik Kaffe, og så fik de jo også Munden i Gang. $Øsby. _ (gå/komme) på ¡gang (med) = d.s. [spor. i Vest- og Midtjy] _ komme til ¡gangs (med) = d.s. [spor. i ØSønJy´S og Angel] Min Søster ¨ hun var kommen så feit te Gångs (= godt i gang) med det Plattyske i hinne Skoleti. Angel (DF.VII.97). _ slå i/til ¡gang = sætte (stueur) i gang med et skub på pendulet; (overført:) sætte (nogen el. noget) i gang ved en kraftfuld indsats [spor. i Vends, NVJy og Fjends] naar Klokken er gaaet i staa, maa den slaaes til Gang; naar en Person er træt og har hvilet ¨, siger han: A mo se å blyw sloen te Gång ijen! (= jeg må se at blive slået til gang igen). Vends. (spøgende, i forbindelse med kolik:) kuñ a eñ¡da fo æ röw¶ slån i g嵶 = kunne jeg bare få røven slået i gang (dvs. få gang i afføringen). $Vroue. _ slå tap til gang = løsne tappen (i øltønde) [spor. i Vends og Thy] man slog Tap til Gang, dvs. man trak Taptræet lidt op, saa Vædsken kunde løbe, og saa satte vi et »Bærekar under det at samle i. HillerslevH.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = brug; mode; omløb; i forb. (komme/være) på/i/til ¡gang [spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder fra Vestjy] dæç¶j gång¶ kam ywnkrògen på gång¶ = dengang begyndte man at bruge øjenkroge (fiskekroge med øje). AEsp.VO. Når der var smitsom Sygdom på Gang (= i omløb), skulde vi tygge det bittre Kalmarod (= »kalmusrod). Hards. de kam te ¡g嵶, te hon sku ¡hå¶ èn ¡be§tè = det kom i omløb (rygtet gik), at hun skulle have en lille. $Torsted. \ (hertil vel også:) dær ær eµèn kremp ig嵶 = der er ingen Paaholdenhed hos ham. *$Lødderup.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = forløb [spredt afhjemlet] de gek si ja·wn g嵶 = det gik sin jævne gang (sagt om rutinearbejde). $Darum. de gik så møj¶ èn söl¶è g嵶 mæ ham (= det gik så meget en sølle gang med ham), dvs. han fik en trist, sørgelig skæbne. Skautrup.H.II.77. de ær èn ¡sæÏè ¡g嵶 han ¡ha¿r ªå¶ èt (= det er en sølle gang, han har på det); han driver sin Gaard paa forkert Maade. $Vodder. _ (talemåder, med mange varianter:) de gær sin oldemo’s gång = det går rigtig skidt (fører til tab, død el. lign.). VSønJy. veñ¶ å wañ¶ ska ha si g嵶 = vind (dvs. tarmluft) og vand (dvs. urin) skal have sin gang; således sagde man, og med hensyn til vind var der mange, især ældre mandspersoner, der ikke lagde noget bånd på sig. $Hundslund. \ (også) = retning [muligvis videreudvikling < betydning 2.3; spor. i Vends] hwes gång¶i på kuw¶nt er skroo¶ ¨ ska mæ mÉ·j skråt på ag¶gen (= hvis gangen på kornet er skrå, skal man meje skråt på ageren); gangen er kornets hældningsretning; hvis gång¶i er på twat (= gangen er på tværs) af ageren, fx mod øst, kan man kun meje kornet med le ved at begynde skåret fra nord; gør man ikke det, er det umuligt at få et pænt skår og vanskeligt for opbinderen at trille. KærH (AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = enkelt tilfælde (af handling, begivenhed etc.) [formen for sing. brugt også som plur. (jf. citat fra $Torsted ndf.) skyldes vel analogi til mængdeangivelser med alen, daler, mand etc.] no hår hañ luj¶t hans öw¶n fo si·st gaµ¶ (= nu har han lukket sine øjne for sidste gang), dvs. er død. $Tved. æn kvi·, dæ ¨ kalèr añt gåµ·, ær æn ko¿ = en kvie, der kælver anden gang, er (dvs. kaldes fra nu af) en ko. ØSønJy. æ hæ væt dær mañt it gå·µ = jeg har været der mangen gang. Fjolde. è ¡kër sku ¡ha ¡flièr ¡g嵶 åm è ¡då¿è = køerne skulle have (foder) flere gange om dagen. $Torsted. Faaval, Pier! aa Tak faa dæj Gaang = farvel Per, og tak for den (= denne) gang. CJRLund.TN.16. _ (talemåder, med varianter:) Ålle Knev¶ gj欶er å såm gj欶er tåw¶ Gåµ = alle kneb gælder, og nogle gælder to gange. Holmsland (Røjkjær.Opt.). a sæjèr e§t mi snak tåw¶ gåµ·, a ær e§t præ·stlæ¿r = jeg siger ikke min snak to gange, jeg er ikke præstelært. Ribe. \ faste forb.: ad/på gang(en) = ad gangen, i ét forløb [formerne uden bestemthedsendelse dominerer i Vends´S, Han og Him´V] no ma i æn·dèli eñtj jÒ bön¶ li· å å lø·s we å hòl· dæm str浶t we¶ è i èn hi¿l stòç¶j ¨ è g嵶 = nu må I endelig ikke gøre børnene kede af at læse ved at holde dem strengt ved det i en hel time ad gangen. Vends. _ den første gang (= straks; i begyndelsen) se første 6. \ (også, alm. i plur.) anvendt ved multiplikation el. sammenligning [spor. afhjemlet] ¡to¿ gåµ ¡tre¿ æ ¡sæjs = to gange tre er seks. $Vodder. Æ ska ¡ha ¡jet ¡Gåµ så ¡möj¶è ¡te = Jeg skal have en Gang så meget til, dvs. ligeså meget til ¨ dobbelt så meget (af en vare). HostrupD.II.1.244. a wi¬ manè gåµ hɬèr ha wæt hjÉm· i Dan·mark = jeg ville mange gange hellere have været hjemme i Danmark (end være emigreret til Amerika). Kvolsgaard.L.165. (spec.:) vi komè te å tej goµ (= vi kommer til, bliver nødt til at tage gange), dvs. multiplicere. $Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = omgang, portion (i Nørrejy kun med efterflg. stof´ el. artsbetegnelse, i Sønderjy også med efterflg. betegnelse for handling el. genstand) [spor. afhjemlet] han fæk en gåµ klø¿ = han fik en omgang klø. $Vroue. Sæden blev straks dækket med "en Gang langs" af den ligetandede Harve. Derefter fik Marken en Gang "Skak" af den krumtandede Harve og efter nogle Dages Forløb igen en Gang langs af den ligetandede Harve. Tilsidst blev Marken tromlet. AarbThisted.1961.348. ølgæren ¨ dæñ stæ·è fra de ¡jen· gaµ ¡bru·èñ te dè ¡añt (= den står fra den ene gang brygning til den anden). $Felsted. gi mÉ et gång sött = giv mig et Kys (jf. sødt x). Hagerup.Angel.94. \ (spec.:) en/et gang at ¡drikke = noget at drikke [spor. i SVJy og SønJy] kom iñ¶ å fo æn gåµ o dre§k (= kom indenfor og få en gang at drikke), meget alm. brugt som indbydelse til at komme indenfor. Vestjy (F.). (del af »byderemse:) aa sen ebaghette føl med dem hjem i e Kostgaa aa ¨ fo et got Molti Mad aa en Gang aa drik = og siden bagefter (bedes I) følge med dem hjem til bryllupsgården og få et måltid mad og noget at drikke. Ussing.Als.142.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = sæt (af sammenhørende genstande).
9.1) en gang ¡hjul = de 4 hjul, der hører til en vogn. *AEsp.VO.
9.2) en gang ¡skagler, ¡seletræer, ¡hammelreb og lign. = de 4 skagler etc., der skal til et 2´hestes forspand [spor. i ældre kilder fra NJy, NVJy og Hards´N] Windelin.1807. Schade.62.
9.3) en gang ¡tråde, ¡seller = 40 stk. (kæde)tråd hhv. 40 stykker »sel (til vævning) [spor. i ØSønJy´S og Angel] SJyMSkr.1962.13. så og så mange gåµ· (a 40 tråde) skal de bruge; det skal regnes ud, væn de lægger op (= når man måler garnlængder op etc. før vævning). $Bov.
9.4) en Vu·ns Gang = saa mange Fel (= fælge), som hører til en Vogn. *Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = genstand, som når hele vejen (igennem el. rundt om noget).
10.1) = hjulkrans (af træ, bestående af 5´8 stykker »fælg); ring (af metal) omkring hjulkransen [muligvis videreudvikling < betydning 9.4; NJy (±SØ), NVJy, spor. i Sydjy´S og VSønJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: fælg]
 |  Tæt afhjemlet |
g嵶 = Fælgerne i et Hjul (under ét). $Tolstrup. På et hjul, ¡dæ·r wa jo ¡je·©èr å ¡g嵶 å ¡naw¶ (= der var jo hjulkrans, eger og nav). $Torsted. såj¶jen jik øw¶wer gång¶i på hyw¶lt = sandet gik over kransen på hjulet. AEsp.VO. æ ¡júÏ æ ¡bre¿ å è ¡g嵶 el. ¡sma϶ å è ¡g嵶 = Hjulet er bredt på Gangen eller smalt på Gangen, dvs. det har brede (el. smalle) Fælge. $Vodder. \ (også) = fælgstykke, del af hjulkrans [spor. i Vends´S og Han´Ø] gång¶en (dvs. hjulkransen) bestoo¶r å 6´8 gå·ng (= fælgstykker). KærH (AEsp.VO.). Det normale er 6 "gange" til et hjul, men en meddeler i Han herred siger, at der lavedes enkelte små vogne med kun 5 gange i et hjul, og 3 meddelere i Kær herred vest beretter ¨ at der var vogne med 8 gange pr. hjul. AEsp.VO.
10.2) = bord, bjælke af bådens beklædning rækkende fra stavn til stavn [spor. i NJy, NVJy og Hards´V; fiskersprog] Den lægte, der ligger langs med det øverste af båden, kalder man æsingen; der fra og til kølen går så spanterne ¨ å uÛèn èpo dæm· le©èr di dæñ jÉn· gåµ· mæ kåñtèn uw·n èpo kåñtèn oÛ¶æñ najèn å kleµ·kèr dæm sam¶èl mæ trÉnaw·lèr (= og uden på dem lægger man den ene bord med kanten oven på kanten af den anden og klinker dem sammen med trænagler). Kvolsgaard.F.26.
10.3) = vævet bort el. stribe. *$Torsted.
11) = (smal) passage.
11.1) = stræde, gyde (mellem to huse) [spredt i Sønderjy´S og SVJy´V] imeld aald dem Hus wor de saa smal Gaang, et brerer end en lig ku kyer mæ en Hjulbor = imellem alle de huse (i Nordby) var der så smalle stræder, ikke bredere end at man lige kunne køre med en trillebør. Fanø. _ (videreført i gadenavne:) Volles Gòng ¨ Oles Gang. Flensborg (Hagerup.Angel.131). Rebekkagangen, Jomfrugangen, Smedegangen. Åbenrå.
11.2) = gang i stuehuset; forstue [Nordjy, spredt i Østjy (± Samsø), spor. i Vest- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: Ìfor·stue, frem·gulv]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
e Gaang ¨ = Forstuen. Tilforn havde Bonden kun een Indgang paa sin Radling (= til sit stuehus), nemlig igjennem Fremmerset (= bryggerset); men efter den nyere Indretning, er Hovedindgangen nu igjennem en ordentlig Forstue. Schade.62. I mit hjem var der en gang mellem køkken og bryggers; den blev kaldt g嵶i (= gangen), men i andre huse, hvor de ikke havde sådan en gang, kunne man kalde forstuen g嵶i. AEsp.Læsø. \ (hertil:) stor/øvre gang, nedre gang (inden for fordøren, hhv. ud til bagdøren) [spor. afhjemlet]
11.3) = midtergang i kirken [Als, spor. i Sundeved´Ø, desuden $Bov; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Naar Daabssalmen blev sunget, stillede Fadderne sig ud paa Kirkegulvet (e Gang). Ussing.Als.166. \ (skulle/være) på gangen = til "overhøring" (som afslutning på konfirmationsforberedelsen) [formentlig under påvirkning fra nedertysk, jf. Mensing.Wb.II.299] den sidste onsdag før konfirmationen kom de "o æ gang" ¨ de blev stillet op på midtergangen i kirken og blev der udspurgt af præsten _ en generalprøve. BovMus.1979.29.
11.4) = gang i stald, have mv. [< rigsmål]
11.5) = gang trådt eller gravet af dyr [spor. afhjemlet] (spøgende:) han wa reselwire aa saa grøttstærk, saa han ku næm wihs mæ, hwar æ Waarm haa djæ Gaang = han var beslutsom og så »gruttestærk, så han kunne nemt vise mig, hvor ormene havde deres gang (dvs. han kunne let få mig kastet med næsen i jorden). AarbMors.1926.112.
| gane | Çgang´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}