gangel·vogn
Çgangende| gangel·vogn | Çgangende |
Se også Çgangende (adj.)
subst. _ med sideformen gående. _ gåµèn alm.; *gaangi Vends;Ágaµèñ $Løjt; gå·èn $Agerskov, $Brarup. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) Syd- og Sønderjy (vsa. stof´neutr. i betydning 1); stof´neutr. Vends (i betydning 1).
[egl. præs.ptc. < gå (el. den ældre sideform gange, jf. vestnordisk ganga)]
1) = det at gå; gang [spor. i Sønderjy og SyJy, desuden to litt. kilder fra Østjy´N hhv. ´M] De è ¡skit mæ è ¡Gåµènd = Det er dårligt med Gangen, dvs. jeg går dårligt, har svært ved at gå. HostrupD.II.1.244. de æ èt sæÏèt Ágaµèn i di Átræ·sk = det er dårligt at gå i de træsko. $Løjt. han ku ha spå¶rt læt mie o hans Tånæsser ¨ hvæss it han had gån· slæt så lånt fåöw¶u i hans Gangen = han kunne have sparet lidt mere på sine tånæser, hvis han ikke havde gået slet så langt forover i sin gang. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.48).
2) = føre [spor. i Syd- og Sønderjy; syn.: Ìgang 2.2] Det er et godt Gangend æ Daw (= i dag) sagde man, naar der var godt Føre. SønJy´N.
| gangel·vogn | Çgangende |
| Sidens top | |