Ìgangende
ganger| Ìgangende | ganger |
Se også Ìgangende (subst.)
adj. _ med sideformen gående. _ udtale »kort, jf. også K 1.1 samt noter i artiklen »gå; også (ældre) gåµèn NVJy, Han, Him´V, SVJy´SØ (område A og B); også (ældre) gaµèn Djurs´Ø (område C); fra Fanø, Rømø, VSønJy´S og Als er sådanne ældre udtaler ikke oplyst.
[egl. præs.ptc. af gå (i de fleste dialekter i den ældre sideform gange, jf. vestnordisk ganga)]
1) = til at gå, til bens [spredt nord for rigsgrænsen] for mange, som vare "ring’ gangend’", var Vejen (ud til helligkilden) jo besværlig nok. Mols (JySaml.3Rk.I.42). Endnu som 93´årig gik han og passede Køerne, men han var elles skidt gawen, thi det ene Ben vilde ikke følge med. Hards (HPHansen.Opt.).
2) = på benene; rask igen [spor. i Thy] han hå ¡lå¿ ¡læµ·, mæn ¡no æ han da ¡gåµèñ i¡jÉn = han har ligget (syg) længe, men nu er han da på benene igen. $Torsted.
| Ìgangende | ganger |
| Sidens top | |
}){kind=link}