geddegedde·mundet

gedde·kæbet

adj.

[spredt i NVJy, spor. i Vends, Hards og Fjends; syn.: gedde·mundet]

= som har underbid. Æ Pihg wa uønle, fu hon wa nøj gjæjkjæbbe, aa de waansjønt henner = pigen var ikke køn, for hun havde underbid, og det vansynede (dvs. skæmmede) hende. AarbMors.1926.111. \ (spec.:) hañ blöw hi¶èl gjæj·kjæßè (= han blev helt geddekæbet), dvs. så fornærmet, at han surmulede. *$Agger.

geddegedde·mundet
Sidens top