geje

Çgejl

Se også Çgejl (adj.)

Ìgejl

subst. _ (l/Ï K 4.8:) gæj¶l/gæjÏ (K 1.1) alm.; også gjæj¶l Hards´N; gi¶èl MØJy´S, SØJy´NV. _ plur.: gæj·l Hards; Ágæj·l $Bov.

[< nedertysk geil, ved forenkling af middelnedertysk gêl(e) brumme (= gul brum) el. lign.]

 Næste betydning

1) = (planten) gyvel; jf. JLange.ODP.I.463 [Hards (±Ø), Sydjy (± SØJy´N, LBælt´N og Fanø), Sønderjy (± øerne), spor. i MØJy og NDjurs; se kort; syn.: gyvel]

Tæt afhjemlet

Teilman.1763. Der var en Mand, der gik rundt på Felstedegnen (Sundeved) og solgte "gejl´limmer" (= fejekoste) og "skroffer" (= karskrubber) af "gejl", som han selv havde lavet. "Limerne" blev brugt i køkkenet og i øvrigt hvor der var stengulv. Sundeved. Som brændsel (i bageovnen) brugte han lyng og "gejl". ØSønJy´S.

 Forrige betydning

2) = (planten) markbynke. *Mols. *Silkeborg´egnen (JLange.ODP.I.134).

geje	Çgejl
Sidens top