Ìgejl

gejlet

Se også Ìgejl (subst.)

Çgejl

adj. _ gæj¶l/gæj(·)Ï (K 1.1, K 4.8) alm.; *jejl Vends.

 Næste betydning

1) = frodig, yppig, frugtbar (om dyr, jord etc.) [< nedertysk geil] dæñ si·è ¡gæj·l ¡u·r = den (dvs. Koen) ser fed og glat ud. *$Fjolde. Klinte ¨ kommer (dvs. vokser) gierne i feed (og geil) jord. *Thy (BB.III.81). \ (hertil muligvis også:) Hon grove jo saa stærk, wo Muer; men de er aapaa dæj jejl Kaant = hun vokser jo så hurtigt, vor mor; men det er på den gejle kant (dvs. hun lægger sig ud og vokser ikke i højden?). *Thise.SP.74.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = som vokser for hurtigt; opløben, ranglet [vel videreudviklet < betydning 1; spor. i Midt- og Sønderjy] "gæj¶l" om korn (el. lign.) der vokser for stærkt, saa det giver for lidt kærne. $Voldby. en gejl Pige = opløben, ranglet Tøs. Sundeved. (spec.:) de· få ¡gæj¶Ï få dæm = det er for gejl for dem, siges om Kløver som er for stærkt for Kreaturerne. *ØSønJy´S.

 Forrige betydning

3) = parringslysten (om menneske el. kat) [formentlig < rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: gel] han strolèr roñt åm æ næ§tèr såm nuè gæj¶l ¡hanªkat = han flakker rundt om natten som en gejl hankat. $Vroue.

Ìgejl	gejlet
Sidens top