gen¡darm

ge¡negen

gene

verb. _ ge·n _ bøjning: gen¶ ge·ñ ge¿ñ

[jf. norsk dialekt gina (= gabe, le etc.), svensk dialekt ginna, ginnäs (= græde), langelandsk og tåsingsk gine (= klynke, klage; jf. ØMO.); mht. videre etymologi se Dialektstudier.II.56]

= smågræde, om barn. *$Agerskov.

gen¡darm	ge¡negen
Sidens top