gene
gene¡ral| gene | gene¡ral |
adj. _ 2.led: ´¡ne·chèn Sundeved; ´¡næ·chèn Als.
[< tysk (formentlig via ældre rigsmål); jf. ØMO. genegen 1]
= tilbøjelig. Ting dæ sleed it kam dem ve, / hæ di væt genæchen te / stadichvæk å blænn dem i = ting, der slet ikke kom dem ved, har de været tilbøjelige til stadig at blande sig i. HAlsinger. (JyTid. 13/4 1961). di Ákvind·knurre æ ¡oldti ge¡næ·ghen te å go ¡op = de kvindeknuder ("kællingeknuder"), knuder som er bundet den forkerte vej, er altid tilbøjelige til at gå op. AlsOrdsaml.
| gene | gene¡ral |
| Sidens top | |