gen·gift
gen·gælde| gen·gift | gen·gælde |
subst.
[< rigsmål; jf. gen´ 2; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy]
= rigsm. vi wa ¡mæ te djæ ¡ywϪgi¬, vi ska ¡nåk gjø ¡gjenªgja¬¶, vi veÏ ¡it ¡sky¬ ¡nåwè ¡nu·èÛ = vi var med til deres Julegilde, vi skal nok gøre Gengæld, vi vil ikke skylde nogen noget. $Gosmer. (talemåde:) jænjål ær oller ålo¶, unta·n de æ pålo¶ = gengæld er aldrig aflagt (dvs. bør man altid yde), med mindre det er pålagt en. Vends (med variant i Grønb.Opt.).
| gen·gift | gen·gælde |
| Sidens top | |