gen·gældge¡ni

gen·gælde

verb. _ 2.sms.led: ´gjæl·/´gj欷 (K 4.4) alm.; ´gjæ¬ $Hundslund; ´jå·l, ´jò·l Vends (vsa. yngre ´jÉ·l); ´gjå·l (vsa. yngre ´gjæl) Han. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´jål¶èr Vends. _ præt. og ptc.: ´jå·lt $Børglum; ´gja¬· hhv. ´gja¬¶; (ptc.) ´gj欶t el. ´gj忬 $Tved.

[< rigsmål; jf. gen´ 2; spredt i Vends, spor. i øvrige Jyll]

= gøre gengæld; betale tilbage. \ (spec., i legen »nødder´i´hænde:) (efter at modparten har gættet på 7 nødder:) ¡æ Û¶è ejk ¡syw¶, ska do ¡gjö Û¶èm te ¡syw¶, å ¡ål· ¡dæm·, dæ æ ¡øw¶èr, ska do ¡gjæn·ªgjå·l = er der ikke 7, skal du gøre dem til 7 (ved at betale resten), og alle dem, der er derover, skal du gengælde (dvs. du skal give mig et tilsvarende antal, efter du selv har fået de 7 gættede). $Haverslev.

gen·gældge¡ni
Sidens top