gen·gælde
Ìgenne| gen·gælde | Ìgenne |
subst. _ se¡ni¿, sje¡ni¿ alm.; se¡ní, sje¡ní (K 2.1) Vends, NVJy (dog si¡nij¶ $Agger), MVJy; se¡ní (K 2.1) $Vodder; skrevet *skeni, *skjeni Midtjy´Ø; *skini VSønJy. _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = gode anlæg, evner; især i forb. have geni til/for [spor. i NVJy, Midtjy´Ø, SVJy og VSønJy] han hå¿ è gåt seni¿ (= han har et godt geni), dvs. er begavet til mange ting. $Voldby. han hår ¡nøj se¡ní ¡fuèr å ¡tÉj·n = han har et vist anlæg for at tegne. $Torsted. aa sej aapo en Buk aafaarr ve fihn Folk, æ de a haaeh bæjst "skjeni" te = at sidde på en (vogn)buk foran hos fine folk, er det, jeg var bedst til. Thomaskjær.H.62.
2) = god optræden, gode manerer. De æ je¶j mæ Sjenitj = det er en med Evner og Gaver til at optræde og bevæge sig blandt Folk. *Vends. dæ·r æ sinij¶! (= dér er geni), siges om en person, der har pæne lader. *$Agger.
| gen·gælde | Ìgenne |
| Sidens top | |