Ìgenne
Ìgennem| Ìgenne | Ìgennem |
Se også Ìgenne (adv.)
verb. _ gjæn·/gjæn (K 1.3) alm. (i NØJy dog oftest gæn·/gæn); også gjÉn· NVJy; jæ÷n Vends (dog djæ÷n HornsH´N), Læsø; gjæ·n $SSamsø; gièn $Voldby, Mols. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også ´¶èr Vends; gjæ¿n $SSamsø; (tryksvagt:) gjen $NSamsø; gi¶èn $Voldby; *gièn Mols. _ præt. og ptc.: a) te´bøjning: ´t Nordjy, Midtjy (dog kun spor. i ´S; i Thy spor. med palatalisering af det foranstående ´n´, jf. K 4.5); (præt.) gjæn§t Vestjy (K 1.6); (ptc.:) jæn¶t Vends; gjæn¶t $SSamsø. _ b) de´bøjningÌ: gjæn·/gjæñ·/gjæn/gjæñ (K 1.3, K 4.4) hhv. gjæñ·/gjæn¶ (K 4.4) Him, Ommers, Midtjy´Ø; gjæ·ñ hhv. gjæ¿ñ Hards, $NSamsø; gin· hhv. gin¶ Sall´N. _ c) ede´bøjningÇ: ´et (K 6.1) Midtjy´S, Sydjy, spredt i MVJy, spor. i øvrige Nørrejy.
\ Ìi størstedelen af området som sideform til te´bøjning (jf. ovf.); Çofte som sideform til te´bøjning el. de´bøjning (jf. ovf.).
1) = drive, jage [Nørrejy, spor. i VSønJy´NV] Æ For sku ud a djæ Lokk lih øwwer Mæjda, ¨ aa saa sku di lokkes end ijæn, ennen æ Høwder sku gjænnes hjæm = fårene skulle ud af deres lukke lige over middag, og så skulle de lukkes ind igen, inden kreaturerne skulle gennes hjem. AarbMors.1926.114. de war ej§t wÉj¶èr å gjÉn æn huñ¶ uw¶Û i, i sij¶èr te¶ æn meñèsk = det var ikke vejr at genne en hund ud i, end sige et menneske. Kvolsgaard.F.68. man ¡drawè ¡klåkèn å gjænt ¡katèn ¡uw¶ = man trak stueuret og gennede katten ud (som tegn til, at man gerne så, at gæsterne brød op). $Haverslev (tilsvarende spor. i Vends, Thy og Ommers). æ ¡ky¶èr di daskèr mæ djær ¡halèr får¶ å gjæn æ ¡flowèr ¡væk = køerne dasker med deres haler for at jage fluerne bort. Hards. a wel entj ha do gor å jænner på´mæ hile tij¶n = jeg vil ikke have, du går og skynder på mig hele tiden. AEsp.VO. _ (i navne på leg:) genne i »¡kloster, genne »Mikkel i hans grav, genne »so i hul, genne »svin i skov, genne »søtte i hul. \ (også:) i videre anvendelse. Svol jent mæ somtier aa Træsko aa Trøij = solen gennede mig sommetider af træsko og trøje. Thise.PM.232. Naar Hjulet er samlet, siger man, Fælgerne er gennet til Bryst. Vends. hæn¶ èpo næt ¨ ku di gamèl fo de dòw·n swe¿Û gjÉnt uw¶Û = hen på natten (ved julegilder) kunne de gamle få den dovne sved drevet ud (ved at danse). Kvolsgaard.L.117. de blÒw wa·r å wa·r / å gjÉn ar·muÛ fræ da·r = det blev værre og værre at holde fattigdommen fra døre. Kvolsgaard.L.167. De gjenner a e Juor, det gjenner af Jorden, siges om Plantevexter, som hastigt og i Mængde voxer op. Schade.ca.1820. Naar den "suet Mand" (= sorte mand) var gjent aa æ Uhn (= af ovnen), det vil sige naar Ovnen var helt klar, saa var den færdig til at tage mod Brødene. KrSøndergaard.G.15. først til Kjørmes kommer Knuk / og genner Ywlen uk = først til kyndelmisse kommer Knud og genner julen ud (dvs. først da slutter julen). NVibe.JD.19. vi drillede hende med, at hun elskede "Madam Brun" (dvs. kaffe) altfor højt. Det "gjenner" en mel’mad ned og giver røde Kinder, var hendes kvikke Svar. AarbViborg.1938.79. Æ Suel den skjenner, / og æ Skygg’ den gjenner, / og æ Kokk’ de gaaler saa glaad’ = solen den skinner, og skyen den jager af sted, og hanerne de galer så glade. Aakj.FF.68. (talemåde:) Di jÉnÉr ò¬tir åpå de vili øg = de genner altid på det villige øg. Grønb.Opt.241. aa den (dvs. en brødskorpe) skul a saa gjen ham te aa ed = og den skulle jeg så få ham til at æde. JPChrist.Gr.17.
Forrige betydning - Næste betydning
2) genne ¡for, genne ¡ved (SSamsø hhv. Vends, Læsø) = spærre for, stille sig i vejen for [spor. anførte steder i Østjy´N og ´M] Gjenne ved, dvs. holde Creaturene fra Kornet. Melsen.1811. no ma do sitj å jæn ¡we (= nu må du se at genne ved), dvs. stille sig i vejen for køer, får o. l. med afværgende fagter og råb, så dyrene afholdes fra at gå i nogen anden retning end den ønskede. AEsp.VO.
3) genne ¡ned = sne (voldsomt); også om anden nedbør [spor. i NVJy, NØJy, Sall og Hards´N] Schade.63. de gjÉnèr ¡nÒj ¡ni¶èr, hwans de ¡så ¡ær (= det genner noget ned, hvad det så er), dvs. der kommer nedbør af en eller anden slags. $Torsted.
| Ìgenne | Ìgennem |
| Sidens top | |